Vikar søges til Børnehusene Stjernen, Hus Syd

Region Syddanmark

“Vil du være en af hverdagens helte, der kommer til undsætning, når andre er i nød?”
Så søger Hus Syd vores helt egne helte ansat på tilkaldebasis til at hjælpe, når vi mangler en kollega ved ferie, sygdom og kursus. Der vil desuden være mulighed for faste timer i weekenden.

Du vil blive tilbudt vagter i tidsrummet mellem 06.00-22.00, og de kan ligge både hverdag, weekend og på helligdage. I ferieperioder er der ekstra mange vagter at byde ind på.

Børnehusene Stjernen er et botilbud for børn og unge op til 25 år, med funktionsnedsættelser og deraf særlige behov. Hus Syd rummer pt. 6 skønne børn/unge, der alle har brug for støtte til oplevelser og udvikling. Enkelte har autisme /autismelignende adfærd, og brug for skærmning og tydelige rammer.

Selvom alle vores beboere har brug for, at du kan hjælpe dem med at holde deres daglige struktur, er de hver især helt unikke og det gør at det aldrig bliver en kedelig rutine at gå på arbejde.

Du får mulighed for at arbejde med flere børn/unge i huset. Størstedelen af arbejdet foregår 1:1 hvilket giver god mulighed for relations dannelse og fordybelse omkring den enkelte.

Flere af vores børn/unge har ikke verbalt sprog, men er eksperter når det kommer til aflæsning af andres signaler og kropssprog. Du vil derfor skulle tilpasse din egen kommunikationstilgang hver gang du går til et nyt barn/ung. Det skal vi nok hjælpe dig med.

Hvis de unge ikke bliver hørt, hvis vi ikke formår at forstå dem og hvis verden bliver for uforudsigelig, så kan udadreagerende adfærd forekomme, men der er ALTID en årsag til den.

Vi arbejder ud fra KRAP som kort sagt går ud på et menneskesyn, der bygger på anerkendelse, respekt, empati og omsorg – og det gælder båd ift. borgere og mellem kollegaer.

Du kan forvente:

  • Et meningsfyldt og udfordrende job, hvor du kan lære en masse undervejs
  • Engagerede og fleksible kollegaer
  • Introduktion og sidemandsoplæring
  • Feedback-samtaler
  • Kvartalsvise vikar-møder med fagligt indhold og plads til spørgsmål
  • Alles input betragtes som vigtige og du forventes at bidrager til at løse kerneopgaven

Vi søger:

  • En der vil hjælpe med hele barnets/den unges liv, herunder også personlig pleje
  • En der kan skabe ro omkring sig og være tydelig i sin kommunikation
  • En der har overblik og som kan begejstres over hverdagens stjernestunder
  • En der er villig til at følge den allerede fastlagte struktur
  • Helst en med gyldigt kørekort – kategori B
  • Gerne erfaring med målgruppen

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning, CV, samt evt. bilag sendes elektronisk, og skal være os i hænde senest d.15/2 -26. Der afholdes samtaler løbende.

Hvis du sidder tilbage med spørgsmål så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder Solveig Bonde på tlf. 20 56 76 97 eller på mail

Se mere på vores hjemmeside

Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper

Arbejdstid: I tidsrummet mellem 06.00-22.00, og de kan ligge både hverdag, weekend og på helligdage.

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 15-02-2026

Ansøgningsfrist: d. 15. februar 2026


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!