Social- og sundhedsassistent/-hjælper til Ådalscenteret – 37 timer fra 1. april
Rebild Kommune
Vil du være med til at skabe tryghed, nærvær og livsglæde i hverdagen for mennesker med demens – gennem helhedspleje, relationer og faglig omsorg? Brænder du for den gode hverdag, hvor pleje, trivsel og livskvalitet tænkes sammen, og ønsker du at være en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok?
Så er det måske lige dig, vi glæder os til at byde velkommen på Ådalscenteret.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent eller hjælper til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 1. april 2026.
Stillingen er med blandede vagter og weekendarbejde hver anden weekend.
Hvem er vi?
Ådalscenteret er et levende, hjertevarmt plejecenter i Rebild Kommune, hvor fællesskab, værdighed og meningsfuldhed er omdrejningspunktet i alt, hvad vi gør. Vi arbejder ud fra et menneskesyn, hvor relationer, genkendelighed og livskvalitet er i centrum – både for vores beboere og for hinanden som kolleger.
Vi har 50 demens- og specialboliger, fordelt på 5 mindre afdelinger med 10 beboere i hver, hvilket giver mulighed for nærhed, genkendelighed og tid til relationen. Ådalscenteret er smukt beliggende i de naturskønne omgivelser ved Støvring Ådale, som vi aktivt inddrager i hverdagen, når det giver mening.
På matriklen har vi også et dagcenter, som i hverdagene modtager visiterede borgere med demens. Her skaber vi rammer for fællesskab, aktiviteter og trygge mødesteder. Derudover har vi et tæt og værdifuldt samarbejde med pårørende og frivillige, som bidrager med arrangementer, oplevelser og små øjeblikke, der gør hverdagen lidt rigere for vores beboere.
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor omsorg, faglighed, humor og respekt går hånd i hånd – og hvor din indsats gør en reel forskel hver eneste dag.
Vi tilbyder dig
- Et værdibaseret og fagligt stærkt arbejdsfællesskab med afsæt i personcentreret omsorg for mennesker med demens
- Tæt og anerkendende samarbejde med kolleger og pårørende med fokus på tryghed, kontinuitet og livskvalitet
- En arbejdsplads, hvor nærvær, relationer og hjertevarme er centrale elementer i den daglige pleje
- Mulighed for at skabe stjernestunder og meningsfulde øjeblikke i både pleje, samvær og aktiviteter
- En varieret arbejdsdag, hvor dine faglige kompetencer bringes aktivt i spil
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- Arbejder personcentreret og har forståelse for demenssygdomme og borgernes individuelle behov
- Møder borgere og pårørende med respekt, ro og anerkendelse
- Tager ansvar for din faglighed og bidrager konstruktivt til det tværfaglige samarbejde
- Er nærværende, omsorgsfuld og ser værdien i hverdagens små stjernestunder
Ansættelsesvilkår
- Fast stilling på 37 timer pr. uge eller efter aftale
- Blandede vagter (dag/aften)
- Weekendvagt hver 2. weekend
- Tiltrædelse: 1. april 2026
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og relevante bilag senestden 16. februar 2026.
Samtaler afholdes mandag den 24. februar 2026.
Har du spørgsmål
- er du velkommen til at kontakte
- Assisterende leder Louise Klarborg Bach på telefon 99 88 97 18 / mail eller
- Ældrecenterleder Mia Kristine Adamsen på telefon 99 88 86 93 / mail
Vi glæder os til at høre fra dig.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
Tiltrædelse:
1. april 2026
Arbejdssted:
Ådalscentret
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Assisterende leder Louise Klarborg Bach
Tlf. 99 88 97 18
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rebild Kommune
Med lidt under 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og IC3-forbindelse er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
