200864 – Ufaglærte hjælpere til respiratorisk arbejde i blandede vagter søges på Lolland

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 4970 Rødby
Søg jobbet: Ansøg her

Vi søger hjælpere til en ung, humørfyldt mand på 31 år i Rødby. Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et team der udfører respiratorisk behandling og overvågning hos en ung mand.

Vi leder specielt efter dig der brænder for:

  • At vide din indsats gør en kæmpe forskel for et andet menneske
  • Faglige udfordringer og opkvalificering
  • At være en vigtig del af et team der hjælper hinanden fleksibelt og solidarisk ved ferieafholdelse og sygdom

Du tilbydes et spændende job, hvor gode fysiske rammer går hånd i hånd med spændende udfordringer og gode kollegaer.

Borger er kørestolsbruger, og har mange ungdommelige interesser, bl.a. musik, film, motorsport og superligafodbold.

JOBBESKRIVELSE:
Du skal, sammen med dine kollegaer, sikre 24 timers lægeordineret respiratorisk behandling og overvågning i borgers hjem.
Borger har tracheostomi og er tilkoblet hjemme-respirator. Du behøver ikke have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er et plus.

Vi tilbyder grundig oplæring fra erfarne kollegaer efter principperne for ”Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet”, udarbejdet af Respirations Center Øst.
Du bliver efterfølgende certificeret efter evaluering på Respirationscenteret. Borger er desuden fint i stand til at bidrage med vejledning under din oplæring.

Du har ikke selvstændige vagter før du har gennemført certificering. Du vil bl.a. blive oplært i: betjening af respirator, tubeskift og sugning i luftveje.

Arbejdet varetages i borgers hjem, hvor han bor sammen med sine forældre, sin søster og sin bror. Der er desuden et hjælperhold mere i huset, som er tilknyttet borgers bror. De fysiske rammer er særligt indrettet til at være handicapvenlige og kan derfor rumme hjælperhold, med alt hvad der følger af installationer; loftlift mm. som sikrer grundlag for et godt og sundt arbejdsmiljø.
Opgaverne omfatter desuden praktisk hjælp, håndsrækninger og ledsagelse til aktiviteter og i almindelighed. Alle opgaver indenfor personlig pleje er kommunalt visiterede, du skal derfor udelukkende varetage den respiratoriske pleje.
I hverdagen forventes det, at du som hjælper, i perioder er deltagende i hverdagen, ligesom du med mellemrum vil være ”fravalgt” (i overensstemmelse med lægeordinationen). I disse perioder er du stand-by og opholder dig i hjælperværelse.

Arbejdet er tilrettelagt som 12-timersvagter i et fast vagtrul som tilgodeser langsigtet planlægning. Særligt værdsætter dine kollegaer mulighederne for sammenhængende hverdagsfri.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af hjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
  • Kan tåle hund

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • 30 timer om ugen
  • Sidste frist for ansøgning: 02.03.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

Handicapformidlingen repræsenterer mangfoldighed i alle henseender, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnicitet.

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Nina Abildskou på mail: eller på telefon: 71990426 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200864

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!