Vågen nattevagt til Botilbuddet Elsagervej, Hjørring
Hjørring Kommune
Vores gode kollega går på pension og derfor søger Botilbuddet Elsagervej 27-31 en vågen nattevagt. Stillingen er på 30,88 timer ugentligt – hvor der arbejdes hver anden weekend. Stillingen ønskes besat den 1. marts 2026 eller snarest der efter.
Vi søger en mødestabil og fagligt engageret medarbejder, der fysisk og psykisk er i god balance til at kunne arbejde med borgere, der har komplekse udfordringer i deres liv. En medarbejder der har en positiv tilgang til opgaverne, er anerkendende og motiverende i støtten til beboerne, samt i samarbejdet med kollegaerne.
Arbejdet består af tilsyn samt pleje og omsorg af beboerne, dokumentation samt lettere rengøringsarbejde.
Vi er:
Vi er et døgndækket tilbud til 22 voksne mennesker med varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner på forskellige niveauer.
Flere af beboerne har tillægshandicap i form af bl.a. lettere psykiatriske udfordringer, epilepsi, diabetes samt syns- og kommunikationsproblematikker.
Vores grundlæggende fokus er at give beboerne en hverdag med tryghed, struktur og omsorg, med afsæt i den enkeltes selv- og medbestemmelsesret. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med afsæt i neuropædagogik, hvor vi ser på den enkeltes ressourcer, og i forhold til botilbuddets ressourcer og rammer dertil.
Kerneopgaven om natten er at skabe ro og tryghed.
Du vil deltage i LA2u uddannelsen der starter primo marts 2026.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med mennesker med udviklingshæmning, eller har lyst til at beskæftige dig med denne målgruppe
- kan hjælpe / støtte beboeren med personlig pleje og sundhedsfaglige opgaver.
- kan indgå i et ligeværdigt samarbejde med forskellige faggrupper.
- kan arbejde ud fra fælles beslutninger og retningslinjer
- både kan arbejde selvstændigt, men ud fra fælles beslutninger, og være fleksibel når der sker uforudsete hændelser i hverdagen
- er i stand til at udarbejde faglig dokumentation
- kan anvende IT på brugerniveau – gerne Cura
- har en høj etisk standard i mødet med beboerne, pårørende og kollegaerne og ved skriftlig formidling
- har stor tålmodighed
- har kørekort.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Brian Dyg Arp på mail: brian.dyg.arp@hjoerring.dk eller assisterende afdelingsleder Sonja Brønnum på mail:
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Sidste frist for ansøgning er den 9. februar 2026. Vi holder ansættelsessamtaler 12. februar fra morgenstunden på botilbuddet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Stillingsbetegnelse:
Vågen nattevagt til Botilbuddet Elsagervej, Hjørring
Ansøgningsfrist:
9. februar 2026
Ansættelsessted:
Elsagervej 27-31
Hjørring
Jobtype:
Social og sundhed
Tiltrædelse:
1. marts 2026
Ugentlig arbejdstid:
30,88 timer ugentligt
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.
