Social- og sundhedsassistent og/eller pædagog til Pilebakken

Assens Kommune



Social- og sundhedsassistent og/eller pædagog til Pilebakken

Har du lyst til at arbejde med og skabe livskvalitet for borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser? Har du interesse i at arbejde én til én? Så håber vi, at du vil være vores nye kollega!

Hos Pilebakken i Assens Kommune søger vi nye kollegaer pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi søger social- og sundhedsassistenter eller pædagoger.

Stillingerne er på 37 timer, men der er også mulighed for deltid. Arbejdstiden vil fordele sig på dag-, aftenvagter og vagter hver anden weekend.

Hvem er vi

Pilebakken er et bosted for voksne med betydelig og varig funktionsnedsættelse.

Bostedet har 38 lejligheder, fordelt med 16 lejligheder på Afdeling Vest og 22 lejligheder på Afdeling Øst.

Beboerne er meget forskellige, da bostedet rummer bl.a. immobile, blinde og svagtseende, downs syndrom, demens og andre aldersrelaterede sygdomme, psykiatriske problemstillinger samt senhjerneskade og nedsat funktionsevne som følge af fødsels- eller fosterskader. Derfor ønsker vi, at du som menneske er nysgerrig på mangfoldigheden.

Din primære opgave vil dog være omkring én borger med Dravet syndrom, som kræver din fulde opmærksomhed i relationen.

Om jobbet

Du skal indgå i opgaver, hvor du er sammen med én beboer, som lider af Dravet syndrom. Samtidig er du en del af afdeling Øst.

Du skal hjælpe beboeren med dagligdags gøremål efter behov, morgenpleje, påklædning, mad, medicinering, aktivitet mm. En forudsætning for at bestride jobbet er, at du har gyldigt kørekort.

Som arbejdsplads kan vi bl.a. tilbyde:

  • indflydelse på egen vagtplan
  • faglige udfordringer
  • supervision
  • fantastiske beboere
  • en arbejdsplads, der hele tiden udvikler sig
  • en synlig, nærværende og professionel ledelse
  • gode kollegaer

Hvem er du

Du skal være god i den relationelle kontakt, nærværende og ordentlig i din kommunikation, og du skal have en god indfølingsevne.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er skriftligt stærk, god til dokumentation og IT.
  • har beboerne i centrum og ser pårørende som vigtige samarbejdspartnere
  • trives i en travl hverdag og kan bevare ro og overblikket i pressede situationer
  • er relationelt stærk, er en teamplayer og kan arbejde tværfagligt
  • du er ansvarsbevidst, fleksibel, stabil og loyal
  • du arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs
  • bidrager med kreative arbejdsløsninger og ser mulighederne i velfærdsteknologi

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse. Ligesom du skal være i besiddelse af et gyldigt kørekort.

Vil du vide mere

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Carina Svendsen 24 43 93 43 eller leder Valdemar Skaaning på tlf. 21 81 49 85.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og gør opmærksom på, at der afholdes samtaler løbende.

Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026 kl 23.59.

Flyt til Vestfyn

Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Ansøgningsfrist: d. 15. februar 2026

Afdeling: Rådhus Allé 5 5610 Assens

Lokation: Assens


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!