Omsorgs- og pædagogmedhjælpere søges til Stormly

Filadelfia



Har du timer i overskud, hvor du har lyst til at gøre en forskel for
nogle dejlige mennesker på Stormly – så læs mere

Vi har fokus på hjerne – med hjertet

Stormly er et Bosted, der hører under Filadelfia, og er for borgere med svært behandlelig epilepsi. Den øvrige del af Filadelfia ligger i Dianalund på Sjælland.

Vi søger afløsere, der kan komme og hjælpe os ved ferie eller andet fravær blandt det faste personale. Det drejer sig om alle typer vagtlag, dag-, aften- og nattevagter samt weekender og evt. helligdage.

Du vil sammen med de øvrige kolleger være med til at sikre en pædagogisk tilgang med en god kvalitet, så vores beboere har en god hverdag.

Hvem er vi?
Stormly ligger i Juelsminde tæt på by, skov og strand. Målgruppen er voksne borgere, som på grund af betydelige og varigt nedsatte funktioner har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner. Der er i særlig grad tale om mennesker med epilepsi og fysiske eller kognitive problemstillinger. Beboerne bor i egne lejligheder med fælles faciliteter.

Fælles for beboerne er behovet for socialpædagogisk støtte til at fastholde og udvikle sociale og praktiske færdigheder. Derudover støttes beboerne til at deltage i sociale fællesskaber. Der leveres desuden fuld kompenserende støtte til praktisk hjælp, personlig pleje og omsorg.

Der leveres forskellige sygeplejefaglige ydelser i tilbuddet, herunder administration og dispensering af medicin.

Stormlys kerneopgave lyder således:
”Det enkelte menneske oplever trivsel, livskvalitet og en meningsfuld hverdag – understøttet af tværprofessionelt samarbejde”

Personalegruppen udgøres aktuelt af ca. 40 engagerede medarbejdere med sundhedsfaglig og pædagogisk uddannelsesbaggrund. Ledelsen på Stormly består af institutionslederen og 2 teamledere med hhv. pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund.

Hvem er du?

  • Er støttende omkring beboernes sundhed og udvikling - både i sundhedsfaglige, pædagogiske og sociale sammenhænge
  • Har IT-kendskab og er bevidst om værdien af dokumentation som et kvalitetsudviklende redskab
  • Kan kommunikere på en anerkendende måde – både skriftlig og mundtligt
  • Kan lide at arbejde såvel selvstændigt og tværfagligt
  • Er reflekterende og undrende over egen og kollegaers praksis
  • Er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Kan bidrage til teamsamarbejdet med din viden, nysgerrighed og undren og er loyal overfor fælles beslutninger
  • Kender dine begrænsninger og tør stå ved dem
  • Er i stand til at indgå i et respektfuldt og forpligtende samarbejde med kollegaer, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere

Stormly tilbyder dig:

  • Et internt fagligt fællesskab og sparring med forskellige faggrupper
  • En glad arbejdsplads, der vægter borgerens og medarbejdernes trivsel
  • En anerkendende ledelse
  • En arbejdsplads med plads til kreative løsninger til gavn for borgerne
  • En arbejdsplads med dejlige beboere

Arbejdstider:
Skiftende vagter også weekender.

Ansættelsesstart:
1. april 2026– eller efter aftale.

Yderligere spørgsmål:
Har du spørgsmål vedrørende stillingen – herunder til hverdagen og arbejdsopgaverne på Stormly - er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lene Drejer Brandt på tlf.: 58271414 eller institutionsleder Randi Henriksen på tlf.: 58271424

Du kan også læse mere om vores fantastiske botilbud på http://www.filadelfia.dk

Se stilling- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsplads og straffeattest.

Søg stillingen online via www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist er den 27. februar 2026. Jobsamtalerne vil være foregå løbende.

Ansøgningsfrist:
27. februar 2026
Ansættelse:
1. april 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!