Social og sundhedsassistent i kombi-stilling til medicinsk afsnit på Slagelse sygehus

Region Sjælland



Social-og Sundhedsassistent i kombi-stilling til Mave-Tarm medicinsk afsnit i Slagelse
Kan du lide alsidighed og trives med at have to arbejdspladser? Er du fagligt stærk, god til at have overblik og kørestærk?
Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig social – og sundhedsassistent til vores gastroenterologiske speciale. Hos os arbejder vi med nogle af de mest komplekse patientforløb og skaber rammerne for både høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Du skal samtidig være en del af vores busteam på vores patientbus, der kører patienter til Rigshospitalet på alle hverdage hele året. Opgaverne på bussen er at hjælpe patienterne til en tryg kørsel til og fra behandling med mulighed for at få hjælp undervejs og en snak med en sundhedsfaglig person.

Hvem er vi?
Vi er et team, der har stor fokus på både patientens og kollegaens trivsel. Vores sengeafsnit diagnosticerer og behandler patienter med sygdomme i mave-tarm-systemet, lever, galdeveje og bugspytkirtel. Du bliver en del af et dygtigt team, hvor vi løfter i flok, arbejder tværfagligt og i tæt samarbejde med vores læger, diætist, fysioterapeuter og ergoterapeuter, socialsygeplejerske og farmakonomer samt kolleger på tværs af vores organisation.

Din rolle hos os
Som social – og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af et højt specialiseret team. Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Koordinering af patientforløb
  • Specialiserede sygeplejeprocedurer som anlæggelse af PVK, KAD og sonde
  • Tværfagligt samarbejde
  • Omsorgsfuld pleje af patienter med komplekse problemstillinger

Hvad forventer vi af dig?
Vi søger dig, der har hjertet med i alt, hvad du laver. Du er nysgerrig, lærevillig og brænder for at gøre en forskel. Du tager ansvar og har et godt overblik og bidrager aktivt til den gode stemning i afdelingen. Du trives i et miljø, hvor høj faglighed og humor går hånd i hånd.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Et grundigt introduktionsforløb med mentorer og tæt sparring med erfarne kollegaer.
  • Fleksibel arbejdstid hver 2. weekend og stor fokus på at privatliv og arbejdsliv harmonerer
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, faglighed og godt kollegaskab
  • Høj psykologisk tryghed med individuel introduktion og sparring i hverdagen.

Om at arbejde på patientbussen:
På hverdage kører patientbussen fra Slagelse, via Holbæk og Roskilde, til Rigshospitalet med ambulante patienter til diverse aftaler – det kan være kemobehandlinger, scanninger og samtaler. Patienten skal derfor følges fra bussen til afdelingen og tilbage igen ved hjemkørsel. Der er tilknyttet en fast chauffør på patientbussen og du vil møde kollegaer fra andre patientbusser på Rigshospitalet. Mødetiden er her fra kl. 645-1420.

Hvad en af dine kommende kollegaer udtaler om at være på sengeafdelingen:
Social – og sundhedsassistent M.: At arbejde på Mave-Tarm Medicinsk afdeling er både spændende og meningsfuldt. Hverdagen byder på mange forskellige patientforløb, hvor man virkelig får brugt sine faglige kompetencer. Der er fokus på udvikling, og man får løbende mulighed for at styrke sine færdigheder gennem sparring med andre faggrupper. Arbejdsmiljøet er præget af godt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og lærer af hinandens erfaringer. Der er en god balance mellem faglighed og humor, og stemningen i afdelingen er tryg og imødekommende. Man mærker tydeligt, at alle brænder for at give patienterne den bedst mulige pleje. Samtidig er der et stærkt fællesskab i hverdagen. Det gør det til et sted, hvor man glæder sig til at møde ind hver dag, i alle vagtlag.”

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Vi arbejder i to holds skift og du vil have din vagtplan i god tid - vi gør en dyd ud af at tilgodese de ønsker du måtte have. Arbejdet er fordelt mellem busvagter, dag og nattevagter i afsnittet.

Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejersker Jeanette Palmer på og telefon 93569707 eller souschef/vagtplanlægger Dorthe Drisgaard på og telefon 26295510.

Vi holder løbende samtaler-

Vi ser frem til at høre fra dig!

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Jeanette Krogh Palmer

Email

Stilling
Oversygeplejerske

ARBEJDSSTED
Slagelse Sygehus

QUICKNR.
049072

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
27. januar 2026

ANSØGNINGSFRIST
27. februar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 27.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!