Afløsere søges til plejehjemmet Jernholtparken

Kalundborg Kommune



Om jobbet
Har du lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker – og samtidig få erfaring til fx fremtidig uddannelse? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vil du være med til at gøre dagene for vores borgere gode og trygge?
På plejehjem Jernholtparken ønsker vi at skabe et godt hverdagsliv for beboerne.

Dine opgaver vil primært være:

  • Hjælpe beboere op om morgenen
  • Hjælpe og støtte beboerne i deres personlige hygiejne, fx ved bad, tandbørstning, toiletbesøg
  • Hjælpe i forbindelse med måltider
  • Skabe hyggelige stunder
  • Snakke, lytte og være nærværende

Du bliver en vigtig del af beboernes dag – og skabe hyggelige stunder som betyder meget

Vi kan tilbyde vagter i weekenderne, sommerferien, vinterferien og helligdage samt ved sygdom blandt personalet.

Fast timetal kan aftales, hvis du ønsker dette. F.eks. hvis du har et sabbatår og evt. påtænker at uddanne dig inden for faget som SSH, SSA, sygeplejerske, paramediciner eller lignende.

Din profil
Vi leder efter dig som:

  • Har lyst til at arbejde med ældre mennesker
  • Er ansvarlig og tager dit arbejde seriøst
  • Møder til tiden og holder aftaler
  • Er nysgerrig på sundhed og omsorg
  • Kan samarbejde med kolleger
  • Har humor og et smil med på arbejde

Du behøver ikke erfaring – vi lærer dig op.

Derfor skal du vælge Jernholtparken
Du får et job hvor du:

  • Lærer om pleje og omsorg
  • Får erfaring til evt. fremtidig uddannelse
  • Bliver en del af et godt fællesskab
  • Har en hverdag med både ansvar, grin og menneskelig kontakt
  • Gør en ægte forskel for andre mennesker

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Kan du kontakte

Afdelingsleder: Frida Nielsen

Mail: Mobil 30761220

eller

Afdelingsleder: Nina Nielsen

Mail: Mobil 30761223

Ansøgning
Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.

Vi holder løbende samtaler og ansætter derfor også løbende.

Om os
Jernholtparken har 55 boliger hvor det primært er borgere med aldres svarende funktionsnedsættelser. Vi er meget optaget af teamtankegangen, og betragter hinanden og beboerne ud fra ressourcer og kompetencer.

Vi er et stort tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistenter, sygehjælper, aktivitetsmedarbejder, centersygeplejerske, husassistenter, centerlæge og afløsere.

Vi arbejder målrettet på at forebygge indlæggelser i samråd med beboer og pårørende og er bevidste om at Jernholtparken både er et hjem og en arbejdsplads.

----------

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Kalundborg

Stillingstype:

Deltid

Ansøgningsfrist:

31. marts 2026

Ansættelsesdato:

Snarest muligt

Kontakter:

Frida Nielsen
Afdelingsleder

+45 59 53 43 31

+45 30 76 12 20

Nina Nielsen
Afdelingsleder

+45 30 76 12 23

+45


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!