Planlægger til Lykkebo Demensplejehjem
Billund Kommune
Lykkebo Demensplejehjem søger en engageret og struktureret planlægger, der vil være med til at sikre en stabil og velfungerende drift for både vores plejehjem og vores to daghjem. Du får en central rolle i at skabe overblik, understøtte medarbejderne og bidrage til et trygt og professionelt miljø for beboere og medarbejder i samarbejde med lederen.
Som planlægger kommer du til at varetage en opgave med stor betydning for både arbejdsmiljøet og driften.
Om stillingen:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men et lavere timetal kan drøftes. Som planlægger bliver du ansvarlig for vagtplanlægning/bemandingskoordinering af plejehjemmet Lykkebo og to daghjem – Sinne Gas og Klub Mellemrum.
Du arbejder tæt sammen med lederen og er med til at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt, og at hverdagen hænger sammen – også når der opstår ændringer.
Dine primære opgaver:
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner for plejehjem og daghjem
• Håndtering af ændringer, sygdom og akutte bemandingsbehov
• Superbruger/underviser til medarbejdere i brugen af Opus og Nexus
• Administrative opgaver relateret til personale og drift
Vi forventer, at du:
• At du er uddannet social- og sundhedsassistent og har erfaring som planlægger
• Er Nexus-superbruger eller har lyst til at blive det
• Arbejder selvstændigt, struktureret og med et stort overblik
• Er loyal over for ledelsens beslutninger og kan formidle dem tydeligt og ordentlig
• Trives i en hverdag med mange kontaktflader og varierende opgaver
• Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til udfordringer
Vi tilbyder:
• En vigtig rolle i et engageret og omsorgsfuldt miljø
• Et tæt samarbejde med en ledelse, der prioriterer faglighed, trivsel og ordentlighed
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• En arbejdsplads med fokus på livskvalitet for alle
• Fleksibel arbejdstid inden for det aftalte timetal, primært i hverdagen
Ansøgning og tiltrædelse:
Ansøgningsfrist: 16. februar 2026
Samtaler forventes afholdt: tirsdag 17. februar 2026
Tiltrædelse: 1. april 2026 – gerne før, hvis det er muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig og viser gerne vores skønne rammer frem – har du lyst til at besøge os eller har spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder af demensområdet Tina Agergaard Hansen på 24 46 36 83 eller mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: d. 16. februar 2026
Afdeling: Skolevej 2 7190 Billund
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Billund Kommune
Billund Kommune er hjem for 26.500 borgere - og hjemsted for Børnenes Hovedstad. Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA. Vi inddrager og samskaber med børn, når vi former fremtiden. Udover vores legende tilgang har vi også nogle af verdens mest kreative virksomheder, og år efter år får vi topplaceringer i målinger af erhvervsvenlighed. Få her et kort overblik over, hvem vi er som kommune.
