Ansøgningsfrist: Løbende Erfaren social- og sundhedsassistent søges til dagvagt
Gentofte Kommune
Om Jobbet
Da vi ønsker at styrke fagligheden søger vi nu to social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Lindely Plejehjem.
Lindely er et plejehjem i Gentofte Kommune, som består af 65 permanente plejeboliger fordelt på fire etager. Vi står overfor en spændende byggeproces, da plejehjemmet skal udvises fra 65 beboere til 101 beboere indenfor de næste par år.
På Lindely er lægger vi vægt på at bevare den enkelte beboers selvbestemmelse og har stort fokus på det enkelte menneske og dennes livshistorie. Derudover vægter vi højt at tage imod hele familien.
Vi søger en erfaren og omsorgsfuld social- og sundhedsassistent, der har lyst til at gøre en forskel for vores beboere. Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at anvende dine faglige og menneskelige kompetencer i et udviklende arbejdsmiljø præget af tillid, anerkendelse og samarbejde. Lindely skal være et indbydende sted at være både for beboere, pårørende og medarbejdere.
Som social- og sundhedsassistent på Lindely vil du være kontaktperson for en gruppe beboere, hvor du deltager i helhedsplejen. Vi vægter beboernes ønsker til deres hverdagsliv og pleje højt, og vi arbejder med en rehabiliterende tilgang. Udover helhedspleje varetager du sygeplejeopgaver dels på egen afdeling og dels på ”søster”- afdeling. Lindely er et sted i udvikling, hvor der er mange faglige indsatser i gang, og du vil blive tovholder på et eller flere af disse områder sammen med en kollega. Vi har netop forenklet Nexus, implementeret MyGuides og her i foråret går vi igang med at implementere MySkills.
Dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedsassistent på Lindely vil dine arbejdsopgaver blandt andet inkludere:
- Udførelse af helhedsorienteret pleje og omsorg ud fra den enkelte beboers behov og ønsker
- Medicinhåndtering og sundhedsfaglige opgaver i henhold til gældende retningslinjer
- Tværfagligt samarbejde og være tovholder på et af vores faglige områder herunder tæt samarbejde med afdelingens sygeplejerske og Lindelys udviklingssygeplejerske
- Kontakt og dialog med beboere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
- Medvirken til at sikre høj kvalitet i dokumentation og arbejdet med beboernes handleplaner
- Deltagelse i aktiviteter, arrangementer og initiativer, der styrker fællesskabet på plejehjemmet
- Bidrage til at videreudvikle det gode arbejdsmiljø og en positiv kultur med fokus på læring
Vi forventer, at du
- Har dansk autorisation som social- og sundhedsassistent og har interesse for ældreområdet
- Uddannet praktikvejleder eller ønske at blive det.
- Er ansvarlig, selvstændig og omstillingsparat
- Er god til at skabe relationer og kommunikere både med beboere, pårørende og kolleger
- Har kendskab til Nexus, medicinhåndtering og relevante IT-systemer
- Bidrager positivt til et stærkt og lærende team
- Har lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor alle tager ansvar for trivsel og udvikling
- Har et åbent sind og evne til at se muligheder frem for begrænsninger
- Kan varetage funktion som ansvarshavende i weekender og helligdage
Vi tilbyder
- En spændende og afvekslende hverdag med plads til både faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på respekt og livskvalitet
- Et engageret og fagligt stærkt team med masser af sparring og støtte samt fast supervision 5-6 gange om året.
- Mulighed for flere kurser herunder undervisning i geriatri, palliation og parkinson
- En kultur præget af åbenhed, humor og plads til forskellighed
- Gode personaleforhold, bl.a. sundhedsordning og mulighed for fleksible arbejdstider
Om dig
Vi søger dig, der har hjertet med i arbejdet, og som brænder for at gøre en forskel for ældre mennesker. Du trives i en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor samarbejde, faglighed og nærvær er nøgleord. Du evner at tage ansvar og bidrage til en god stemning – også når det går stærkt.
Ansøgning og kontakt
Vi indkalder løbende til samtaler, og ansættelse sker, når vi har fundet den rette kandidat. Stilingen er med start 1. april eller efter aftale. Stillingen er på fuld tid men andet kan også aftales. Der er fast weekendvagt hver 4. weekend og der er ca. 5 helligdage pr. år.
Løn og ansættelsesforhold svarende til gældende overenskomst for Social- og Sundhedspersonale mellem KL og FOA – Fag og Arbejde.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Latifa El Barkani på 21788784 eller Suzette Poulsen på 21820541.
Vi glæder os til at høre fra dig og byder gerne på en rundvisning og kaffe.
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.
