Netværksmedarbejder og frivilligkoordinator søges til Ærø Kommune
Ærø Kommune
Vi leder efter dig, der kan bygge bro mellem mennesker.
Dig, der ser dem, der ikke altid bliver set.
Dig, der tror på, at fællesskab kan ændre liv.
Forestil dig et arbejde…
Hvor du træder ind i et hjem, hvor stilheden fylder, og hvor dit nærvær bliver det første skridt ud af ensomheden.
Hvor du hjælper en borger med at finde modet til at deltage i en aktivitet, de længe har ønsket, men ikke turdet gå til alene.
Hvor du går ved siden af, både fysisk og menneskeligt, de første gange, indtil borgeren selv kan.
Din rolle - i to spor, der hænger tæt sammen
Som netværksmedarbejder…
- støtter du ældre borgere i eget hjem, som savner social kontakt eller aktiviteter i hverdagen.
- besøger du borgere efter aftale, enten via dagcenter, hjemmepleje, egen læge eller demenskoordinator.
- afdækker du borgerens sociale situation og ønsker til aktiviteter.
- bruger du din viden om Ærø Kommunes mange tilbud til at guide borgeren mod nye fællesskaber.
- følger du borgeren ud til aktiviteter de første gange, hvis det er nødvendigt.
- hjælper du med at skabe små hverdagsfællesskaber, fx kaffeaftaler, gåture eller aktiviteter tæt på hjemmet.
Som frivilligkoordinator…
- er du i tæt dialog med de mange sociale foreninger på Ærø om deres idéer, behov og muligheder.
- understøtter du foreningerne i at udvikle og gennemføre aktiviteter, der skaber værdi.
- bidrager du til at udvikle samarbejdsformer mellem frivillige og kommunens medarbejdere, så frivillighed og faglighed går hånd i hånd.
- hjælper du fagpersoner i Ældre- og Sundhedsområdet med at tænke frivillighed ind i deres arbejde, og med at tiltrække, fastholde og motivere frivillige.
- har du en finger på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i foreningslivet på Ærø, og hvordan civilsamfundet kan spille sammen med kommunens indsatser.
Vi har brug for dig, der…
- har en relevant uddannelse, fx social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, (social)pædagog eller lignende.
- har erfaring med frivillighed, medborgerskab og gerne samarbejde med civilsamfundsaktører.
- kan skabe relationer og fungere som brobygger mellem foreninger, frivillige og ældre borgere.
- kan motivere og inspirere frivillige, og samtidig støtte dem i at lykkes med deres aktiviteter.
- kan aflæse mennesker og finde den rette balance mellem at skubbe på og holde igen.
- har menneskelig robusthed og kan håndtere komplekse ensomhedsproblematikker.
- arbejder selvstændigt, tager initiativ og følger tingene til dørs.
- har kendskab til eller lyst til at lære de lokale transportmuligheder at kende, da du nogle gange følger borgere ud til aktiviteter.
Det vi tilbyder dig:
- En spændende og meningsfuld stilling, hvor du er med til at forme opgaverne.
- Et fagligt stærkt team i Sundhed og Forebyggelse, der brænder for det gode ældreliv.
- En hverdag med stor variation, og mulighed for opgaver uden for normal arbejdstid, når aktiviteter kræver det.
- En arbejdsplads, hvor samarbejde, faglighed og menneskelighed går hånd i hånd.
- En stilling på 32 timer pr. uge, og løn gives efter gældende overenskomst.
- Gode muligheder for dig, der pendler. Flere medarbejdere bruger færgen som en del af deres arbejdsdag, og der er mulighed for at arbejde ombord, så rejsetiden kan bruges effektivt og fleksibelt.
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026 kl. 12:00, og samtaler forventes afholdt i uge 9.
Der er tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. april 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Sundhed og Forebyggelse, Anne Marie Hedegaard, på telefon 23 35 09 89 eller e-mail .
Ved ansættelse skal du indhente straffeattest digitalt via borger.dk eller politi.dk.
Da opgaverne foregår på hele Ærø, er kørekort nødvendigt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ærø Kommune
Med cirka 700 medarbejder er Ærø Kommune Ærøs største arbejdsplads midt i det Sydfynske Øhav. Hver dag arbejder vi for at skabe de bedste rammer for et trygt og bæredygtigt lokalsamfund.
Vi står på værdierne: sammen kan vi mere, mod til udvikling og et åbent miljø. Hos os er der plads til faglig og personlig udvikling, samtidig med, at vi lægger vægt på fleksibilitet og en god stemning på arbejdspladsen. Vi tror på, at det er sådan, at vi sammen skaber de bedste løsninger - for både borgere og medarbejdere.
Ansøgningsfrist: d. 22. februar 2026
Afdeling: Gilleballetofte 3 5970 Ærøskøbing
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
