Fritidsjob på Skovbrynet, plejebolig
Aalborg Kommune
Er du mellem 15 og 17 år, og kan du se dig selv skabe nærvær og glæde hos andre mennesker? Så har du nu chancen for at få et spændende og meningsfyldt fritidsjob på et plejehjem.
Bliv en del af et unikt fællesskab, hvor du kan gøre en forskel i hverdagen for vores ældre borgere.
Om plejehjemmet:
Skovbrynet er beliggende Gistrup i dejlige omgivelser som en del af nærområdet. Vi har et godt samarbejde med frivillige, som gør en stor indsats på vores plejehjem. Ligeledes med børnehave og andre af byens aktører. Vi er innovative men holder samtidig fast i gode traditioner.
Vi har plads til 45 beboere, som er fordelt på 3 somatiske boenheder og 2 demensboenheder. Det er med primær tilknytning i vores somatiske boenhed vi søger en ung til fritidsjob.
Vi er en bred gruppe af kollegaer: social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, sygeplejerske, rengøringsassistent og aktivitetsmedarbejder som samarbejder om kerneopgaven. Derudover har vi forvejen en ungarbejder ansat på skovbrynet.
Om dig:
Beboerne ser frem til, at du kommer på arbejde, så det er vigtigt, at du pålidelig og mødestabil. Du nyder at snakke med andre mennesker, er nysgerrig og god til at lytte. Du har en god portion humor og godt humør, som er en god indgang til beboerne på plejehjemmet.
Om jobbet og dine opgaver
Jobbet er på cirka 4-8 timer om ugen på hverdage mellem klokken 16.00 og 20.00. Der kan aftales yderligere arbejde i weekenden eller i forbindelse med ferie.
Du vil få en introduktion til jobbet og tildelt en mentor fra det faste personale på plejehjemmet. På din første arbejdsdag bliver du orienteret om regler, rammer og vilkår for dit fritidsjob.
Eksempler på opgaver:
- Gåture med beboere og andre udendørs aktiviteter
- Se film eller lytte til musik med beboere
- Spille spil med en eller flere beboere
- Spille musik og/eller synge med beboerne
- Læse højt for beboerne
- Aktiviteter med iPad med beboerne
- Tømme opvaskemaskine
- Dække bord
- Lægge vasketøj sammen – gerne sammen med beboerne
Du kan også selv byde ind med idéer til aktiviteter sammen med beboerne.
Du aftaler dine konkrete opgaver med plejehjemslederen og din mentor på arbejdspladsen
Arbejdsstedets adresse: Roden 8-18, 9260 Gistrup
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret, så send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvorfor du søger jobbet, og hvorfor vi skal vælge dig.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Camilla Riis Nielsen på tlf. 9931 5677 eller mail:
Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfrist 28. februar 2026 – der afholdes løbende samtaler.
Tiltrædelse efter aftale
Du er ansat som timelønnet efter gældende overenskomst
Du er omfattet af tavshedspligt.
Ansættelsen kan kun indgås frem til, at du fylder 18 år.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Afdeling: Plejeboliger Skovbrynet
Ansøgningsfrist: 28 February 2026
Placering: Roden 8-18, 9260, Gistrup
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
