Fysioterapeut til nyt tværfagligt team i Helhedsplejen

Gladsaxe Kommune



Vil du være med til at udvikle tværfagligheden og den rehabiliterende tilgang i Helhedsplejen i Gladsaxe Kommune? Er du stærk i din egen monofaglighed? Kan du lide at få nye perspektiver på din faglighed? Så er du måske vores nye kollega i Helhedsplejen Gladsaxe?

Vær med til at udvikle Helhedsplejen i Gladsaxe
Den nye ældrelov er trådt i kraft, hvilket giver store og spændende forandringer. Hos os i Gladsaxe Kommune er vi godt i gang med at implementere helhedspleje, og vi har derfor valgt at lave nye tværfaglige teams. Vi mener, det er vigtigt, at faggrupperne arbejder tæt sammen, for at styrke det sammenhængende borgerforløb og understøtte det rehabiliterende og tværfaglige fokus.

Helhedsplejen i Gladsaxe er organiseret i 6 afdelinger, der hver består af to dagvagtsteams og et aftenvagtsteam. Afdelingerne ligger på hver deres lokation i kommunen. I november 2025 blev alle faggrupper samlet i nye teams bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt sygeplejersker. Hvert team består af ca. 22 medarbejdere heraf 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut i hver afdeling, en organisering hvor både den monofaglige og tværfaglige sparring i faggrupperne prioriteres højt.
I det kommende halvår, vil vi gennem forskellige prøvehandlinger, sammen definere vores fælles fremadrettede mono- og tværfaglige tilgang.

Dine opgaver

  • At medvirke til, at borgeren får mulighed for at leve et meningsfuldt og selvstændigt liv, hvilket er definitionen af vores kerneopgave.
  • Rehabilitering og træning i borgers hjem. Vi vurderer og træner primært med borgere på aktivitetsniveau i ICF
  • Tæt tværfagligt samarbejde og sparring om borgerforløb.
  • Tilrettelæggelse af borgerforløb med inddragelse af borgers netværk.
  • APV i borgers hjem – vurdering af arbejdsforhold og bestilling af hjælpemidler
  • Vurdering af behov for hjælpemidler.
  • Du skal være med til at etablere et nyt tværfagligt team.
  • Understøtte udviklingen af den rehabiliterende og tværfaglige tankegang i teamet.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i forandring hvor arbejdsmiljøet vægtes højt.
  • En arbejdsplads der er i gang med at beskrive og definere en ny måde at arbejde på i hjemmeplejen.
  • Et tværfagligt miljø med mange fagligheder der giver mulighed for at styrke det helhedsorienterede perspektiv på borgerforløbene.
  • Fokus på at skabe en organisering hvor monofagligheden dyrkes.
  • Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer.
  • Kompetenceudvikling i forbindelse med omlægningen til helhedspleje. Forløbet udbydes af Professionshøjskolen og Sosu H. Forløbet er under planlægning og forventes at gå i gang i starten af 2026.

Vi leder efter dig, som

  • Er uddannet fysioterapeut
  • Har erfaring med rehabilitering og træning af primært geriatriske borgere, gerne erfaring med rehabilitering i borgers hjem.
  • Har erfaring fra godt tværfagligt samarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • Trives i en omskiftelig hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Trives med vekslende at bevæge dig mellem borgers hjem og arbejdspladsens lokation.
  • Er god til at motivere borger og sætter borgers ressourcer i spil.
  • Naturligt indgår i den tværfaglig sparring om borgerforløb.
  • Har erfaring med digitale træningsløsninger og hjælpemidler.

Det praktiske

  • Der er tale om en fuldtidsstilling
  • Tiltrædelse 1. april 2026
  • Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst
  • Der indhentes referencer og straffeattest.

Ansøgningsfrist
18. februar 2026 kl. 12.00. Vi planlægger at afholde samtaler den 23. februar.

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi til en snak er du velkommen til at kontakte:
Leder helhedsplejen vest 3 og 4:
Sten Tornhøj Skafte
Telefon 24 62 00 86
Mail: .

Vi glæder os til at høre fra dig!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Søg stillingen

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
SSF SR Helhedsplejen

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Leder helhedsplejen vest 3 og 4: Sten Tornhøj Skafte, telefon 24 62 00 86 Mail: .


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!