Ansøgningsfrist: 18. februar 2026 Botilbud Østerled søger medarbejdere

Gentofte Kommune



Østerled omorganiserer og søger fire nye kollegaer
Østerled søger fire engagerede, kompetente og videbegærlige kollegaer til ansættelse snarest muligt.

Din uddannelsesbaggrund kan være socialpædagog, SOSU assistent, socialrådgiver eller anden faglig relevant baggrund.

Arbejdstiden for stillingerne er hhv. 32 timer (vikariat 1,5 år med mulighed for forlængelse), 32 timer (vikariat 1,5 år med mulighed for forlængelse), 35,5 timer (fastansættelse) og 37 timer (fastansættelse) og ligger i tidsrummet 7-23 samt hver anden/tredje weekend. Der er mulighed for 16 timers arbejdsdage.

Stillingen på 37 timer er med teamkoordinatorfunktion, hvor du tilknyttes en til to levegrupper. Funktionen som teamkoordinator betyder, at du skal medvirke til at sikre den faglige kvalitet i dine levegrupper. Der er ikke ledelsesansvar tilknyttet stillingen.

Østerled er et botilbud med 29 voksne borgere der alle har deres egen lejlighed. Vores kerneopgave er at skabe livskvalitet for borgerne, som alle har varigt nedsat psykisk/fysisk funktionsniveau og er i alderen 25-84 år. Du vil blive tilknyttet en af vores fire levegrupper på Østerled. Vi har desuden sygeplejerske og kostansvarlig ansat. I alt er vi ca. 50 ansatte. Østerled er et selvejende botilbud med en aktiv bestyrelse under Børnevennerne samt driftsoverenskomst med Gentofte Kommune.

På vores arbejdsplads forventes og prioriteres det at

  • borgerne inddrages aktivt i hverdagen, og hvor selvbestemmelse og medindflydelse er grundlaget i det socialfaglige arbejde
  • fundamentet for det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang.
  • efteruddannelse og vidensdeling. I 2026 har vi fælles uddannelse/undervisning i KRAP og LA2.
  • vi samarbejder i medstyrende teams og på tværs af de 4 levegrupper
  • vi har mange bolde i luften og følger opgaverne til dørs
  • alle bidrager til sammenhæng i hverdagen
  • alle medarbejdere får udarbejdet en DISK personlighedsprofil.

Vi forventer at dine faglige kvalifikationer betyder at du kan

  • samarbejde med voksne med nedsat psykisk funktionsniveau
  • samarbejde tværfagligt og med borgernes pårørende og andre samarbejdspartnere
  • lide at arbejde procesorienteret
  • formulere dig skriftligt og mundtligt i faglige termer. Vi arbejder i VUM 2.0 og EG Sensum One
  • arbejde struktureret og i stand til at bevare overblik
  • have faglig indgangsvinkel med borgerne i centrum
  • forholde dig refleksiv over egen og kollegers praksis
  • håndtere udfordrende situationer
  • give og modtage sparring og supervision

Vi forventer, at du som ansat er et ordentligt menneske med hjertet på rette sted, udviser engagement, er reflekterende og udviser fleksibilitet i.f.t. at arbejde selvstændigt og i team.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst + lokalaftaler.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende fra uge 9

Du er mere end velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om stillingerne og Østerled

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du kan se dig selv i vores ambitiøse og fokuserede arbejdsfællesskab.

Motiveret ansøgning og CV med oplysning om hvilken af stillingerne du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Conni Elisabeth Andersen
Forstander


Mobil: 21596179

Anja Godsk Pedersen
Souschef


Mobil: 21596178

Ansøgningsfrist: 18. februar 2026 klokken: 12:00


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 18.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!