Specialområde Udviklingshandicap søger 6 pædagogiske assistentelever til opstart på hovedforløbet d. 11. april 2026 på SOSU Østjylland i Aarhus

Region Midtjylland



Vil du være pædagogisk assistent inden for det specialiserede socialområde og arbejde med trivsel, udvikling og livskvalitet for voksne med udviklingshandicap? Så er en elevplads i Specialområde udviklingshandicap (SUA) måske det rigtige for dig.

Hos os er du ikke ’bare elev’ – du er en aktiv del af hverdagen og fællesskabet, hvor vi sammen bidrager til at understøtte borgeren i at udleve ønsker, håb og drømme med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Som specialområde er det vores opgave at hjælpe borgere, som har komplekse støttebehov og behov for et specialiseret tilbud. Derfor vil du opleve en høj faglighed i opgaveløsningen og du bliver fagligt klædt på.

Hos os vil du opleve

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde, hvor du gør en afgørende forskel for voksne med udviklingshandicap og hvor der er et stort læringspotentiale
  • Indsigt i det pædagogiske arbejde med trivsel, kommunikation, struktur og relationsopbygning
  • Grundig oplæring og tæt vejledning/sparring fra erfarne kolleger og vejleder
  • Fokus på et godt arbejdsmiljø og en høj grad af sikkerhed
  • Et trygt læringsmiljø med fokus på faglig refleksion samt personlig og faglig udvikling

Hvem er du?
Vi søger elever, der er nysgerrige på faget og motiverede for at lære både i praksis og på uddannelsen. Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig.

Det forventes, at du:

  • Har interesse for at arbejde med voksne med udviklingshandicap med komplekse støttebehov
  • Har lyst til samarbejde, dialog og relationelt arbejde
  • Kan tage ansvar for din egen læring og deltage aktivt i både oplæring og undervisning
  • Er åben, engageret og har respekt for forskellighed
  • Møder stabilt og tager ansvar for aftaler og opgaver

Om uddannelsen og de formelle krav
For at starte på hovedforløbet til pædagogisk assistent skal du:

  • Have bestået Grundforløb 2 til pædagogisk assistentuddannelsen
  • Have en uddannelsesplan, udarbejdet af den skole, hvor du har gennemført Grundforløb 2
  • Hvis du er over 25 år, er det vigtigt, at du får lavet en Realkompetencevurdering (RKV) inden ansøgning. Den skal nemlig sendes sammen med din ansøgning. Du kan få en RKV ved at kontakte SOSU Østjylland. Se mere her: https://www.sosuoj.dk/vejledning/realkompetencevurdering/

Der findes forskellige adgangsveje afhængigt af alder og erhvervserfaring. Du kan læse mere på Uddannelsesguiden.dk eller SOSU Østjyllands hjemmeside. SOSU Østjylland står klar til at rådgive dig.

Oplæringssteder, ansættelse og skole
Specialområde Udviklingshandicap er Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. Vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer, skaber udvikling til øget trivsel og selvstændighed.

Specialområde Udviklingshandicap har døgntilbud flere steder i Region Midt. Den overordnede målgruppe er den samme, men vores døgntilbud er specialiseret indenfor forskellige områder af den fælles målgruppe.

Det er SUAs døgntilbud Grankoglen, Gårdene og Bygmarken, som søger pædagogiske assistentelever til opstart på hovedforløbet d. 11. april 26.

Nedenfor kan du læse om, hvad de tre tilbud, er specialiseret indenfor. Når du søger, skal du angive, hvilket tilbud du ønsker ansættelse ved.

Du kan søge elevplads ved:

  • Grankoglen – Allingåbro (Borgere med Prader Willi-Syndrom (PWS))
  • Gårdene – Randers (Borgere med dom eller kriminalitetstruende adfærd)
  • Bygmarken – Hedensted (Borgere med demens og lavt kognitivt funktionsniveau)

Du kan læse mere om tilbuddene her: www.sua.rm.dk.

Ansættelsen er på 37 timer med skiftende vagter og weekendvagter. Vi arbejder med fleksibel vagtplanlægning. Du skal være opmærksom på din transporttid til dit oplæringssted.

Under uddannelsen veksler du mellem skoleophold og oplæring. Skoleperioderne foregår på SOSU Østjylland, Aarhus. Når du er i oplæring, får du en oplæringsvejleder, som er din faglige vejleder og kontaktperson gennem hele din oplæring.

Løn, ferie og ansættelsesvilkår
Du får løn under hele uddannelsens hovedforløb og løn under ferie efter gældende overenskomst. Elevuddannelsen er omfattet af overenskomsten for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

  • Elevløn: ca. 12.800 kr. pr. måned
  • Voksenelevløn (over 25 år): ca. 24.700 kr. pr. måned

Lønnen reguleres årligt efter gældende overenskomst.

Der er tale om ansættelse i hovedforløbet fra 11. april 2026 til 24.05.2028.

Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansøgningsfrist: 17. februar 2026

Samtaler: afholdes i uge 9-10

Husk at angive tydeligt, hvilket af vores tilbud du ønsker at søge hos.

Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere om uddannelsen, kan du læse på Social-og Sundhedsskolens hjemmeside www.sosuoj.dk.

Har du specifikke spørgsmål til de enkelte tilbud er du velkommen til at kontakte:

Bygmarken: Jimmy Riberholdt – tlf: 27282572

Grankoglen: Helle Vang Appelby – tlf: 61350507

Gårdene: Helle Hededal Lentz – tlf: 40133383

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Specialområde Udviklingshandicap

Ansøgningsfrist: 17 February 2026

Placering: Samsøvej 10, 8382, Hinnerup, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!