Fysioterapeut til Tårnby Rehabiliteringscenter
Tårnby Kommune
Har du lyst til at arbejde rehabiliterende i et fast tværfagligt team, hvor faglighed, samarbejde og helhedsorienterede borgerforløb er i fokus? Så er det måske dig, vi søger som fysioterapeut på Tårnby Rehabiliteringscenter (TRC).
“På TRC arbejder vi meget tæt med mange forskellige faggrupper, hvilket er med til, at gøre arbejdet både spændende og lærerigt.”
— Social- og sundhedsassistent
Om Tårnby Rehabiliteringscenter
Tårnby Rehabiliteringscenter har 16 døgnpladser og 10 dagpladser og modtager borgere med geriatriske, ortopædkirurgiske, neurologiske og komplekse problemstillinger. Vi arbejder målrettet med rehabilitering i tråd med Ældrelovens intentioner, med fokus på funktionsevne, mestring og livskvalitet.
Tværfagligt samarbejde i praksis
Vi arbejder i faste tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Teamsamarbejdet sikrer sammenhængende og målrettede borgerforløb.
“Som terapeuter oplever vi, at sygepleje og terapi spiller hinanden stærke på TRC, og at vi sammen skaber sammenhængende og meningsfulde forløb for borgerne.”
— Fysioterapeut
Dine opgaver
Du vil som fysioterapeut indgå i ét af vores tre faste tværfaglige teams og bidrage med din faglighed i hele borgerforløbet.
Som fysioterapeut bidrager du til at styrke borgerens funktionsevne og mestring gennem hverdagsrehabilitering som en fælles tilgang i teamet. Din faglighed anvendes aktivt i både daglige aktiviteter, pleje og målrettet træning, herunder ansvar for genoptræning på baggrund af genoptræningsplaner
- Undersøgelse, vurdering og træning af borgere med komplekse behov.
- Planlægning af individuelle rehabiliteringsforløb i samarbejde med teamet.
- Tværfaglig sparring og vidensdeling.
- Bidrag til sammenhængende overgange og rehabilitering tæt på borgerens hverdag.
Vi forventer, at du
- Er uddannet fysioterapeut med interesse for rehabilitering.
- Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt i teamet.
- Arbejder helhedsorienteret og fagligt reflekteret.
Praktisk information
Stillingen er på 32–37 timer ugentligt med arbejde på hverdage mandag til fredag samt på helligdage.
Ansættelsesstart 1 april 2026 eller efter aftale.
Kontakt: Afdelingsleder Maria Naumann på mail manau01@taarnby eller tlf. 51794217
Ansøgningsfrist: 16.02.2026
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Danske Fysioterapeuter efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Maria Rygård Naumann
Tlf.: 51794217
Ansøgningsfrist:
16. februar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.
