Social og sundhedsassistent søges til Præsthøjgården F-stuen
Horsens Kommune
Social og sundhedsassistent søges til Præsthøjgården F-stuen
F-stuen er en afdeling hvor den kollegiale omsorg, humor og fællesskab er i højsædet. Vi er en medarbejdergruppe med rigtig god trivsel, hvor samarbejdet er stærkt, respekten og tilliden til hinanden er stor, og hvor der er plads til at refleksion og sparring.
Vi er særligt optagede af den personcentrede tilgang til både beboerne og hinanden, og arbejder med faste borgergennemgange på tværs af vagtlag med fokus på, at øge vores beboeres trivsel og livskvalitet.
Vi vægter det gode pårørendesamarbejde, og anser pårørende som en stærk ressource og vigtige sparringspartnere, og investerer gerne tid og engagement i både pårørendeinvolvering og et højt informationsniveau.
Du vil blive mødt af engagerede og dedikerede kollegaer og en ledelse tæt på, der sammen prioriterer det meningsfulde hverdagsliv, den høje faglighed og udvikling af kompetencer og læring.
Vi søger en social og sundhedsassistent der:
- Har interesse for oplæring og vejledning af SSA elever, og som enten har vejlederuddannelsen eller kunne have lyst til at tage den (ikke et krav).
- Vil være med til at gå forrest ift. den nye ældrelov hvor helhedsplejen er nøgleordet.
- Arbejder med en personcentreret tilgang til det enkelte menneske.
- Vil være aktiv medspiller ift. det gode arbejdsmiljø og den gode trivsel
- Kan prioritere sine opgaver og har et godt overblik
- Har humor og gode samarbejdsevner, også på tværs af vagtlagene.
- Er anerkendende i tilgangen til kollegaer, beboere og pårørende.
- Har flair for og medvirker til at sikre kvalitet inden for dokumentation
Stillingen er på 30-37 timer og vil fortrinsvist være i dagvagter med weekendvagt hver 3 weekend + 1 ekstra lørdag/søndag hver 12 uge. Der vil være ca. 4-6 aftenvagter over 12 uger fordelt på hverdage.
Stillingen ønskes besat pr. 1 april 2026.
Yderligere oplysninger fås ved daglig leder Heidi Bie Mortensen på tlf. 21805402
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist: Torsdag d.19 februar.
Samtaler forventes afholdt: Onsdag d.25 februar.
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk
Stillingskategori:
Sundhed og pleje
Afdeling:
Sundhed og Ældre
Arbejdssted:
Præsthøjgården F Stuen, Ternevej 66, 8700 Horsens
Arbejdstid:
Fuldtid
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Kontaktperson:
Heidi Bie Mortensen
Telefon:
21805402
Ansøgningsfrist:
19. februar 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
