Midlertidig natmedarbejder til Studievej 19 –evt. med mulighed for fastansættelse

Aalborg Kommune



Vil du være med til at skabe tryghed og nærvær i borgernes nattetimer?

På Studievej 19 søger vi en omsorgsfuld, ansvarsbevidst og fagligt engageret medarbejder til vågent natarbejde. Med din indsats er du med til at sikre, at borgerne får en rolig og tryg nat, hvor deres behov bliver set, forstået og imødekommet.

Hvem møder du på Studievej 19?
I alt bor 25 voksne mennesker med multiple handicaps på adressen:

  • 12 beboere på Ungdomshøjskolen
  • 13 beboere på Bo- og aflastningstilbuddet Violen, herunder 5 aflastningspladser med skiftende beboere

Alle har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og har derfor et stort støtte og hjælpe behov i hverdagen – både i forhold til personlig pleje, praktiske opgaver og det sociale fællesskab.

Natarbejdet hos os – et fagligt stærkt samarbejde
Hver nat løser to kollegaer opgaver både sammen og hver for sig. Stillingen er som vågne natmedarbejder.

Derudover er der en fælles springerfunktion, som dækker både Ungdomshøjskolen og Violen – og af og til andre tilbud.

Du vil skifte mellem:

  • Nætter med individuel støtte til en borger med særskilt natdækning
  • Nætter med opgaver rundt i huset

Vi arbejder ud fra en Recoveryorienteret og rehabiliternede tilgang, hvor borgernes drømme er i fokus og hvor faglige refleksion, samarbejde og ligeværd altid er i centrum.

Dine kerneopgaver
Om natten

  • Sikre tryghed og nærvær for borgerne
  • Reagere professionelt på behov, ændringer og observationer
  • Udføre praktiske opgaver, der hører nattetimerne til

Om morgenen

  • Hjælpe og støtte borgerne i opstarten på deres dag

Derudover lærer vi dig at:

  • Arbejde i kalender- og journaliseringssystemet Cura
  • Udføre nødvendige egenkontrolopgaver
  • Forflytninger
  • Udføre sundhedsfaglige opgaver og dokumentere disse

Rammen om stillingen

  • Midlertidig stilling evt. med mulighed for fastansættelse tiltrædelse hurtigst muligt.
  • 37 timer pr. uge i gennemsnit
  • Arbejdssted: Studievej 19, 9400 Nørresundby

Din profil
Vi søger dig, der kan beskrive og dokumentere, at du:

  • Er fysisk og psykisk robust og trives med at arbejde selvstændigt – og sammen med andre
  • Er handlekraftig og kan bevare overblikket, når det gælder
  • Trives med varierede praktiske opgaver
  • Er fleksibel og kan hjælpe i andre tilbud ved behov
  • Bidrager aktivt til et godt, respektfuldt og professionelt arbejdsmiljø

Derudover ser vi gerne, at dine nuværende eller tidligere kolleger vil beskrive dig som engageret, fagligt velfunderet og etisk stærk i din tilgang til arbejdet.

Om Botilbud Nord
Ungdomshøjskolen og Violen er to af fire botilbud i Botilbud Nord. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag med en neuropædagogisk forståelsesramme som fundament for alt, vi gør.

Vi vil gerne høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Assisterende leder Marianne Sørensen 99 31 78 33 (hverdage kl. 8.00–9.00)

Ansættelsessamtaler afholdes løbende på Studievej 19.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation
  • Straffeattest skal fremvises
  • Referencer indhentes forud for ansættelse

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Botilbud Nord

Ansøgningsfrist: 18 February 2026

Placering: Studievej 19, 9400 Nørresundby


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!