Handicaphjælper søges til kvinde med ALS ved Aabenraa

Din Hjælpeordning



Handicaphjælper søges til kvinde med ALS ved Aabenraa
Om mig:

Jeg er en 48-årig kvinde med amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Nærmere beskrevet har jeg typen Bulbær ALS. Jeg bor i eget hus i Stubbæk, syd for Aabenraa, sammen med min mand, vores tvillingedrenge på 14 år og vores lille Jack Russel terrier.

Jeg har nedsat funktion i arme og ben, men jeg kan stadig gå nogle få meter med rollatorstøtte. I det daglige bruger jeg elektrisk kørestol. Min talen er svækket og jeg kan være svær forstå, men jeg kan stadig kommunikere med stemmen. Jeg har en sonde, for at opretholde et tilstrækkeligt væske- og næringindtag. Min vejrtrækning er også stærkt udfordret og jeg skal derfor indenfor nærmeste fremtid have respirator. Derfor er det nødvendigt at udvide mit hjælperteam med yderligere en hjælper, der kan assistere mig dag og nat.

Om jobbet:

Arbejdstiderne er ikke helt fastlagt endnu, men det forventes at blive 14 timers dagvagter og 10 timers vågne nattevagter i et fast rul. Det er tale om en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 36 timer og en tilkaldevikar.

Du vil være alene på vagt med mig, men du bliver samtidig en del af et hjælperteam, hvor I indimellem mødes til personalemøder.

Hvis du kan starte allerede den 1. marts 2026, vil du sammen med mine øvrige hjælpere gennemgå et kursus i respiratorpleje på OUH.

Er tiltrædelsestidspunktet efter den 1. april vil du blive sidemandsoplært i respiratorpleje med en afsluttende prøve på OUH.

Arbejdsopgaver:

Personlig pleje og hjælp til påklædning.

Sondeernæring og respiratorpleje.

Let rengøring, madlavning og tøjvask.

Være mine arme og ben i dagligdagen og om natten.

Ledsagelse udenfor hjemmet, fx til familiebesøg, fysioterapi, lægebesøg, behandlinger og indkøb.

Dine kvalifikationer:

Du er en kvinde (af hensyn til opgaverne med personlig pleje).

Du er ikke-ryger og kommer fra et røgfrit hjem, da jeg er meget sensitiv overfor forskellige dufte.

Du har B-kørekort og kan køre min Mercedes Sprinter med lift.

Du kan lide/tåle hund.

Du har en god fysik, da der på sigt kan forekomme forflytninger.

Du er rummelig, empatisk, rolig, ansvarsbevidst og kan bevare overblikket.

Du er mødestabil og møder til tiden, da jeg har brug for dig.

Du er fleksibel og hjælper dine kollegaer, når de er syge eller har brug for at bytte en vagt.

Du har en god situationsfornemmelse og kan være fluen på væggen, når der er behov for det.

Du er selvkørende i forhold til arbejdsopgaver.

Det er en fordel, hvis du har erfaring eller kendskab til faget, men det er ikke et krav, da oplæring vil finde sted. En god personlig relation og menneskelig forståelse er det vigtigste i dette job.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker gennem DHO – Din Hjælperordning, som varetager arbejdsgiverbeføjelserne. DHO er omfattet af overenskomst for handicaphjælpere.

Ansættelsen er timelønnet. Timelønnen udgør 152,22 kr./time + tillæg for aften, nat, weekender og helligdage. Beregn den præcise løn her: https://dho.dk/handicaphjaelper/loen-og-ferie/

Praktisk:

  • Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: 15. februar 2026
  • Jeg holder løbende samtaler og forbeholder mig retten til at fjerne annoncen, når de rette kandidater er fundet.

Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!