Distriktsleder til Hjemmeplejen i Distrikt Skærbæk

Tønder Kommune



Kan du lede og stå i spidsen for en gruppe engagerede, dedikerede og motiverede medarbejdere? Med respekt for deres resultater, faglige og menneskelige indsigt, men også med en parathed til at udfordre og blive udfordret?

I Tønder Kommunes Pleje & Omsorg er vi godt i gang med implementeringen af den nye ældrelov og søger pr. 1. maj 2026 en distriktsleder til Hjemmeplejen i Skærbækområdet.

Hjemmeplejen i Skærbæk dækker geografisk Skærbækområdet + opland og har base i Sundhedshuset i Skærbæk.

Du bliver daglig leder for ca. 60 motiverede og kompetente social- og sundhedsmedarbejdere.

Du får ansvaret for personaleledelse, faglig ledelse og økonomisk ledelse, og derigennem sætter du rammen for god kvalitet i indsatserne til borgerne.

I forvaltningen Pleje & Omsorg er vi i gang med en proces, hvor vi sætter yderligere fokus på samarbejdet mellem fagligheder og teamtænkning i ledelse. Det betyder, at du skal indgå i et ledelsessamarbejde med øvrige ledere i Pleje & Omsorg. Det kalder vi Multifunktionelle Teams og er vores ramme for at sætte borgeren i centrum. Målet er, at borgerne får større indflydelse og bedre mulighed for at forme deres eget liv, trods sundhedsmæssige udfordringer.

Du bliver således en del af et ledelsesteam i Pleje & Omsorg, hvor vi vægter både ”det store fællesskab og det lille fællesskab”.

Du har den helt rette profil, hvis du

  • har en sundhedsfaglig baggrund, gerne på bachelorniveau
  • har lyst til at arbejde med ledelse
  • har en lederuddannelse, eller har mod på at starte på lederuddannelse
  • kan sætte tydelige rammer og retning for opgaveløsningen
  • kan understøtte og udvikle medarbejderen i forhold til opgaveløsningen
  • tør udfordre eksisterende måde at håndtere opgaverne på
  • kan navigere i en hverdag, som kan være travl og uforudsigelig
  • kan arbejde struktureret og målrettet med fokus på borgeren
  • er imødekommende, reflekterende og har gode kommunikative evner
  • har økonomisk forståelse, og kan skabe balance mellem ressourcer og opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Vi gør opmærksom på, at vi inden ansættelse indhenter straffeattest.

Fagchefområdet Pleje og Omsorg
I Pleje og Omsorg er vi ca. 1.200 medarbejdere organiseret på omkring 20 forskellige lokationer i kommunen.

Med afsæt i vores velfærdsboligstrategi, arbejder vi fortløbende på at udvikle og fremtidssikre vores kapacitet, kompetencer og tilbud. Det gør vi blandt andet ved at have fokus på kompetenceudvikling af vores medarbejdere, digitalisering, velfærdsteknologi og test af nye services.

Læs om vores leveregler

Velfærdsboligstrategien

Strategi for det gode arbejdsliv

Har du spørgsmål, eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte områdeleder Marianne L Hansen på e-mail eller tlf. 21 53 54 49.

Ansøgningsfristen er den 2. marts 2026, og vi forventer at holde 1. samtale den 9. marts og en eventuel 2. samtale den 16 marts 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Afdeling: Tønder Kommune

Ansøgningsfrist: 02 March 2026

Placering: Storegade 49, 6780 Skærbæk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 02.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 02.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!