Fagligt dygtigt pædagogisk personale til Børnehuset Engblomsten
Fredericia Kommune
Vi søger dedikeret og fagligt dygtigt pædagogisk personale til Børnehuset Engblomsten – så kom frisk, hvis du kan se dig selv hos os!
Da vi har åbnet en ny gruppe i huset, søger vi i den forbindelse personale, både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Om os
Børnehuset Engblomsten har en unik beliggenhed mellem Madsbyparken, skoven, idrætscenteret, sø, å og fodboldbaner - alt sammen inden for gåafstand.
Børnehuset Engblomsten er meget mere end en almindelig daginstitution. Huset er designet med fokus på bæredygtighed, pædagogisk innovation og børns trivsel. Huset er bygget op i fire baser aldersgrupper 0-6 år, hvor børnene både kan færdes trygt i mindre fællesskaber eller begive sig ud i hjertet omkring køkkenet, kaldet Andedammen. Én af baserne indeholder personalefaciliteter med god plads til møder og forberedelse.
Vi ønsker, at vores forældre og tværfaglige samarbejdes partere er en naturlig del af dagligdagen, så der skabes rum til uformelle og forebyggende dialoger. På sigt kan huset også anvendes som kulturhus.
Engblomsten er bygget op omkring de seks læreplanstemaer både inde og ude, hvor de fysiske rum afspejler den pædagogik praksis, der anvendes i dagligdagen. Der er tydelig sammenhæng mellem ude- og inde rummet.
Hos Engblomsten tror vi på, at hvert barn er unikt og fortjener at blive mødt med respekt og omsorg. Vores dygtige og engagerede personale arbejder hver dag på at skabe en varm og inkluderende atmosfære, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi lægger vægt på at styrke børnenes sociale, emotionelle og kognitive udvikling gennem nærvær, samt spændende aktiviteter og projekter.
Da vi er nyåbnet i august 2025, er vi stadig i proces med at skabe vores fælles fundament sammen, hvilket vi ser som en spændende proces. Vi tror på at alle medarbejdere har en særlig og aktiv stemme i hverdagen, hvilket bidrager til helheden.Vi kan I Engblomsten tilbyde et miljø, hvor
- vi vægter det gode arbejdsmiljø
- vi har fokus på voksen/barn relationer, barn/barn relationer og sociale kompetencer
- vi vægter forældresamarbejde højt til gavn for børnene
- vi fokuserer konstant på at udvikle praksis - blandt andet gennem faglig sparring i personalegruppen i strukturerede sessioner og i hverdagen
- du vil opleve inddragelse i egne opgaver og i forandringsprocesser
- alle pædagoger får tid til andet arbejde gennem årsnorm, så der er ro til kerneopgaven med børnene, når tid er afsat.
Vi forventer, at du
- brænder for at gøre en forskel for børnene hver dag
- tager udgangspunkt i børnene med en åben og nysgerrig tilgang
- er engageret, anerkendende, og loyal overfor fælles aftaler
- er nysgerrig og undrende overfor det, du møder i hverdagen - på en positiv og anerkendende måde
- er god til relations arbejde og arbejder ud fra et børneperspektiv
- Er god til at tage ledelse på børnefællesskaberne.
Vi søger passioneret og dedikeret medarbejdere, der ønsker at blive en del af vores team og bidrage til at forme fremtiden for vores børn. Hvis du brænder for pædagogik og ønsker at arbejde i en institution, hvor der er plads til kreativitet og faglig udvikling, så er Engblomsten det rette sted for dig.
Bliv en del af vores rejse og vær med til at skabe en forskel i børns liv!
Vil du vide mere
Hvis du er blevet nysgerrig på at vide mere, så tøv ikke med at kontakte vores pædagogiske leder Camilla Rønnow, 2210 7014.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Stillingerne er fuldtid og med start 1. april 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Afholdes mandag den 23. februar 2026 fra kl. 15.00.
Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.
Ansøgningsfrist
19. februar 2026 kl. 12.00.
Afdeling: Ullerup Bæk Distriktet
Ansøgningsfrist: 19 February 2026
Placering: Madsbyvej 1, 7000 Fredericia
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredericia Kommune
Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.
