Ass. rehabiliteringsleder til Stadiongruppen

Odense Kommune



Assisterende Rehabiliteringsleder til Stadiongruppen
👉 Drømmer du om at udvikle dig som leder – og har du måske allerede taget de første skridt?
Vil du være med til at skabe fremtidens ældrepleje?
Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af et stærkt og ambitiøst ledelsesteam i Stadiongruppen.
💪

Vi har brug dig på holdet som assisterende rehabiliteringsleder, der motiveres af at lede dygtige medarbejdere med høj faglighed og skabe struktur i en hverdag med mange facetter. Du får en central rolle i at videreudvikle en værdig og moderne hjemmepleje, hvor borgerens livskvalitet er i centrum.

💼 Hvorfor vælge os?
Vi er et nyetableret ledelsesteam, der arbejder tæt på den faglige kerneopgave. Hos os får du:

  • Et lederjob med frihed under ansvar og mulighed for at præge udviklingen
  • En arbejdsplads i rivende forandring, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
  • Et stærkt fællesskab med plads til idéer, visioner og faglig sparring

Du bliver en del af en organisation, der prioriterer arbejdsglæde, kvalitet og samarbejde – og hvor vi ser det som vores fineste opgave at fjerne forhindringer, så medarbejderne kan lykkes.

🏆 Om jobbet
Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens værdier og livskvalitet er i centrum. Vores hverdag er præget af systematik og tværfagligt samarbejde, som er centreret om borgerens ønsker og mål, hvor høj faglighed og god kommunikation er nøgleelementer.
Stadiongruppen er i gang med at implementere faste tværfaglige teams – en spændende proces, hvor du får en vigtig rolle i at sikre nærværende og faglig ledelse.

Som assisterende rehabiliteringsleder bliver du en del af et team, hvor der er højt til loftet og plads til at tænke stort. Du får mulighed for at præge rammerne for fremtidens ældrepleje og skabe en arbejdsplads, hvor både faglighed og trivsel er i fokus.

🙌 Om dig
Vi leder efter en empatisk og tydelig leder, der tror på værdier som tillid, dialog og arbejdsglæde. Du har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne med erfaring fra ældreområdet, og gerne med en lederuddannelse – eller lyst til at erhverve dig en.

  • Du kan skabe struktur og overblik
  • Du har blik for vigtigheden af relationer og dialog.
  • Som leder er du både rollemodel og rammesættende.
  • Du tør tage ansvar, involvere medarbejderne og skabe tryghed, så alle tør bidrage med idéer og pege på udfordringer.
  • Du er disciplineret, arbejder systematisk og har mod til at udfordre vaner og rutiner.

🧑‍🤝‍🧑Om os
Stadiongruppen leverer i dagtiden hjemmepleje, sygepleje og genoptræning til ca. 300 hjemmeboende borgere.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med holdholdsvis social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og administrative medarbejdere. Herudover har vi et stort flow af dygtige og engagerede elever og studerende.

Vi har et fællesskab, hvor alle er lige uanset uddannelsesbaggrund, vi har blot forskellige arbejdsopgaver og ansvar, men vi har alle samme afsæt, hvilket er at vores borgere oplever et værdigt liv, hvor de bliver mødt som dem de er, det liv de har levet og det liv de ønsker at leve.

Vi vægter arbejdsmiljøet og arbejdsglæde meget højt, hvilket bl.a. kræver en leder som er lydhør, struktureret og anerkendende.

🌈 Vi tilbyder dig

  • Feedback og tæt sparring fra din nærmeste leder
  • Kompetenceudvikling og spændende ledermøder
  • Et job med variation, udvikling og masser af faglighed
  • Mulighed for at præge rammerne i et nyt og ambitiøst lederteam

Vi forventer fra dig fleksibilitet, økonomisk medansvar og mod til at forandre og tilpasse kerneopgaven.

🤝Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.
Tiltrædelse 1. Maj 2026 📍

📞 Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rehabiliteringsleder Mie Ottesen på 21 32 57 25 eller

Du kan også læse mere om Stadiongruppen her.

📅 Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 9. marts 2026. vi afholder 1. samtale torsdag den 12. marts 2026. Bemærk vi indkalder med kort varsel til samtalen.
2. samtale afholder vi onsdag den 18. marts 2026.
Kandidater, som inviteres til anden samtale, skal være indstilles på at udfylde en personprofiltest i perioden mellem de to samtaler. Du kan også blive bedt om at udarbejde en case ved anden samtalerunde samt præsentere referencer.

👉 Vil du være med til at skabe fremtidens ældrepleje? Så send din ansøgning nu!

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
9. marts 2026

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. maj 2026

Kontaktperson i annoncen:
Mie Blæsbjerg Ottesen

Tlf. nr. i annoncen:
21 32 57 25


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!