Børnehavepædagog til Uglestuen - Børnehuset Korshøjvej

Silkeborg Kommune



Børnehuset Korshøjvej er et ungt Børnehus, med så utrolig meget energi på, at skabe en sund og stræk kultur, der gør vores Børnehus til et fantastisk, trygt, legesygt og lærerigt sted at være for både børn og voksne.
Så hvis du drømmer om at blive en del af en ny og lækker arbejdsplads, med en skøn beliggenhed ned til sø og skov, stor nyanlagt legeplads med alt hvad børn og barnlige sjæle kan drømme om, en arbejdsplads, hvor trivsel og faglighed er i højsæde, og hvor der i høj grad er plads til, at du kan sætte dit præg på hvordan vi i endnu højre grad, kan levere kvalitetspædagogik og inspirerende rammer for vores energiske og nysgerrige børn, så er det nu du skal slå til.
Vores Børnehus er et modulbyggeri, som kan rumme 102 børn, heraf 30 vuggestuebørn fordelt på 2 stuer og 72 børnehavebørn fordelt på 3 stuer. Pr. 1. marts 2026 rummer vores vuggestue 30 børn fordelt på 2 stuer og i vores børnehave har vi 48 børn fordelt på 2 stuer. På sigt skal børnehuset overflyttet til et nyt byggeri, præcis hvornår vides endnu ikke, men forhåbentlig bliver du en del af eventyret.

Medarbejderflokken rummer i dag 19 medarbejder: 8 pædagoger, 7 pædagogmedhjælper, 1 pædagogisk assistent, 2 køkkenmedarbejder og en daglig leder. Du vil blive en del af en velfungerende medarbejdergruppe, med en stærk velvillighed til at samarbejde, et tydeligt fokus på nærvær og omsorg for børnene, og uhøjtidelige temperamenter der rummer en høj grad af latter og selvironi.

Er du initiativrig, nysgerrig og omsorgsfuld og kan du se dig selv ind i et fagligt team, som brænder for at skabe stærke børnemiljøer og trivsel for alle børn. Så er det dig vi søger.

Du kan læse mere om vores Børnehus, samt de andre Børnehuse i Virklund- Sydbyen her: virklund-sydbyen.silkeborg.dk

Vi tilbyder:

  • En fast stilling på 37 timer/ eller andet efter aftale.
  • Fagligt engagerede kollegaer, der er aktive medskaber af det gode arbejdsmiljø.
  • Et stort fokus på høj pædagogisk faglighed og kvalitet ud fra de styrker og ressourcer vi hver især har.
  • Gode læringsmiljøer, hvor udvikling og læring sker gennem leg, og hvor vi har fokus på fællesskabet.
  • Et godt og tæt samarbejde med vores forældre.
  • En arbejdsplads, hvor vi har ansat to inklusions pædagoger, som yder sparring og forløb når behovet opstår.

Vores forventninger til dig:

  • Du skal være uddannet pædagog!
  • Du har erfaring med eller lyst til at arbejde indenfor målgruppen 3-6 år.
  • Du vil tage aktiv del i at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Du arbejder nærværende, med et skarpt blik for børnenes perspektiver og medbestemmelse.
  • Du har en anerkendende tilgang til børnene og deres familier, og prioriterer det gode forældresamarbejde.
  • Du er imødekommende, smilende og med et glad og positivt sind.
  • Du bidrager til et fagligt og professionelt teamsamarbejde og et stærkt arbejdsmiljø.
  • Du har et godt overblik og skaber struktur i hverdagens travle stunder.
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider og det generelle samarbejde.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder: Suzi Miller på telefon 24853834

Ansøgningsfrist onsdag den 25. februar kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 3. marts mellem kl. 11.30-15.00

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Børnehuset Korshøjvej

Ansøgningsfrist: 25 February 2026

Placering: Korshøjvej, 4, 8600, Silkeborg


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!