Kok til dagvagt – skab madglæde og fællesskab på Plejehjemmet Bakkely

Ringkøbing-Skjern Kommune



Kok til dagvagt – skab madglæde og fællesskab på Plejehjemmet Bakkely
Brænder du for god, hjemmelavet mad – og drømmer du om primært dagarbejde i et køkken med mening, nærvær og fællesskab?
Så er det måske dig, vi leder efter.

På Plejehjemmet Bakkely søger vi en engageret kok til vores køkken, hvor maden er en vigtig del af beboernes hverdag, trivsel og livskvalitet. Hos os laver vi ikke bare mad – vi skaber måltider, der samler mennesker og giver glæde.

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor vi arbejder hen imod en mere grøn og bæredygtig madproduktion, hvor klassiske madtraditioner møder nye idéer – altid med beboernes ønsker og behov i centrum. Som en del af Grønne Gryder – fagligt fællesskab om fremtidens måltider bliver du en del af et stærkt netværk med fokus på faglighed, udvikling og bæredygtighed.

Derfor skal du vælge Bakkely

  • Primært dagvagt – arbejdstiden ligger hovedsageligt kl. 07.00–14.00 på hverdage og weekend
  • En fleksibel arbejdsplads med respekt for familieliv og fritid
  • En varm og åben kultur, hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
  • Et køkken og et plejehjem, hvor god mad er en fælles sag og en vigtig del af hjemligheden

Om Bakkely
Plejehjemmet Bakkely arbejder ud fra et kristent livs- og menneskesyn, hvor hjemlighed, fællesskab og respekt for det enkelte menneske er i centrum. Det er vigtigt, at du kan se dig selv i vores værdier.
Læs mere om os på www.plejehjemmet-bakkely.dk eller følg os på Facebook.

Bakkely ligger i Videbæk – ca. 20 minutter fra Herning eller Skjern og i gåafstand fra rutebilstationen.

Dine arbejdsopgaver
Plejecentret består af 38 plejeboliger og 16 ældreboliger.
Du vil indgå i det daglige køkkenarbejde med ansvar for:

  • Produktion af varm og kold mad, herunder specialkost, gelémad og gratinkost
  • Deltagelse i både hovedkøkken og afdelingernes køkkener
  • Samvær og dialog med beboerne – vi inddrager dem gerne i hverdagen
  • Samarbejde med plejen omkring ernæring og trivsel

Arbejdstiden er som udgangspunkt dagtimer på hverdage samt arbejde hver 2.–3. weekend. Der kan forekomme afvigelser ved fester, ferie og højtider.

Stillingen er en fast stilling på 30-37 timer ugentligt – eller efter aftale – med mulighed for ekstra timer ved ferie og sygdom.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er faglært kok eller ernæringsassistent – erfaring er en fordel, men nyuddannede er også velkomne
  • Har erfaring med varm produktion og gerne kendskab til specialkost og dysfagi
  • Har lyst til at arbejde tæt på beboerne og ser relationer som en vigtig del af måltidet
  • Er samarbejdsorienteret, tydelig i din kommunikation og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Trives med selvstændigt ansvar, men værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab
  • Har grundlæggende IT-kendskab og gerne erfaring med bestilling hos leverandører

Løn og ansættelse
Løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og Kost- og Ernæringsforbundet.
Tiltrædelse hurtigst muligt – eller efter aftale.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås hos leder Kaj Kristensen på tlf. 20 34 38 56.
Ansøgningsfrist: 20.02.2026 kl. 24.00
Vi afholder samtaler løbende. Ansøgning sendes elektronisk.

Kom og vær med til at skabe gode måltider, trygge rammer og meningsfulde hverdage på Plejehjemmet Bakkely. Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Bakkely

Ansøgningsfrist: 20 February 2026

Placering: Bakkevej 2, 6920, Videbæk


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!