MR radiograf søges til BDA Roskilde

Region Sjælland



Billeddiagnostisk Afdeling – Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Er du uddannet radiograf – med erfaring eller blot stor interesse for MR – så læs endelig videre!

Stillingen er ledig pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og indebærer deltagelse i skiftende vagter.

Om afdelingen
På Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er vi ca. 88 ansatte – heraf 50 radiografer og 3 social- og sundhedsassistenter.

  • Afdelingen ligger under 30 minutter fra København med offentlig transport og ca. 75 minutter fra Odense Banegård.
  • Røntgenafdelingen ligger kun 200 meter (2 minutters gang) fra Roskilde Station.
  • Sygehuset ligger 1,3 km fra nærmeste motorvejsfrakørsel.

Vi står over for en spændende udvikling, da afdelingen fremadrettet skal fusionere med SUH Køge. Fusionen forventes gennemført i september 2027 og herefter vil din daglige arbejdsplads være på Køge. Det giver dig mulighed for at være med på en rejse, hvor du kan præge fremtidens arbejdsgang og bidrage til et stærkt, samlet fællesskab.

MR-scanner
Du får mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af undersøgelser på vores fire MR-scannere:

  • Siemens Aera 1,5T
  • Siemens Avanto Fit 1,5T
  • Siemens Vida 3T
  • Philips Ingenia Elition X 3T

Undersøgelser og specialer
Vi udfører MR-scanninger inden for følgende områder:

  • Neurologi
  • Onkologi
  • Gynækologi
  • Urologi
  • Pædiatri
  • Øre-næse-hals
  • Hjerte og karkirurgi
  • Mave/tarm
  • Mamma

Afdelingen har i samarbejde med Neurologisk Afdeling regionsfunktion på al trombolysebehandling i Region Sjælland.
Vi udfører derfor perfusions- og trombolysescanninger døgnet rundt.

Derudover har afdelingen:

  • 3 nye konventionelle undersøgelsesrum
  • 1 interventionsrum
  • 2 ultralydsrum
  • 3 CT-scannere

Organisatorisk tilhørsforhold
Billeddiagnostisk Afdeling, SUH Roskilde, er organisatorisk sammenlagt med de øvrige billeddiagnostiske afdelinger i Region Sjælland.
Alle afdelinger har fælles ledelse, men med fortsat lokale ledelser på de enkelte sygehuse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Ansøgning
Hvis du ikke vil gå glip af dette spændende job, skal vi have din ansøgning senest d. 22. februar 2026.
Vi afholder samtaler i uge 9. Ansøg via nedenstående link.

Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Overradiograf
Maria Simonsen
📞 93 56 79 93
📧

Ledende Overradiograf
Nikolaj Wichmann
📞 22 27 13 80
📧

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
049310

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
5. februar 2026

ANSØGNINGSFRIST
22. februar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!