Anæstesisygeplejersker til Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved

Region Sjælland



Anæstesisygeplejersker søges til Anæstesiologisk Afdeling, Næstved Sygehus
Brænder du for anæstesiologisk sygepleje til primært elektiv kirurgi – og for at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi arbejder for, at en stærk holdånd skal være et bærende element? Så er det måske dig, vi leder efter.

Anæstesiologisk Afdeling på Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved søger:

  • 1 anæstesisygeplejerske i fast fuldtidsstilling pr. 01.05.2026 eller efter aftale
  • 1 anæstesisygeplejerske til et 9-måneders vikariat med mulighed for forlængelse

Timetal kan tilpasses efter ønske, og stillingen kan være vagtfri.

Om os
Vi er en velfungerende elektiv afdeling midt i en spændende udvikling, hvor arbejdsglæde, samarbejde og trivsel er i fokus. Du bliver en del af et engageret team bestående af 16 anæstesisygeplejersker, 1 klinisk sygeplejerskespecialist, 1 SSA og en oversygeplejerske – en fagligt stærk og farverig flok, der værdsætter både selvstændighed og fællesskab.

Vi har en arbejdsplads, hvor der er rum og plads til at ønsker i vagtplanen som oftest tilgodeses, ferieplaner der oftest går op til alles fordel, kollegaer der er gode til at bytte internt ved behov.

Vores hverdag
Da vi er et hus i forandring varetager vi for nuværende anæstesi inden for ortopædkirurgi, urologi (inkl. ambulante børn), endoskopi, specialtandpleje og øjenkirurgi. Derudover medvirker vi ved PAC-anlæggelse i samarbejde med afdelingens anæstesilæger.
Vi er uddannelsessted for anæstesikursister samt reddere/paramedicinere/medic i samarbejde med Slagelse.

Vi har ugentlig tid afsat til undervisning og udvikling.

Som et af landets største centre for hofte- og knæalloplastikker er vi stolte af vores faglighed og gode patientforløb – og vi vokser fortsat.

Vores arbejdsdag spænder mellem kl. 7.30 – 17.00, og der er altid en anæstesisygeplejerske i døgnvagt - året rundt.

Hvem er du?
Du har specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje og:

  • Er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt
  • Er en holdspiller med et stærkt samarbejds-gen
  • Bidrager til høj kvalitet og gode patientforløb
  • Møder hverdagen med en positiv tilgang og tydelig kommunikation
  • Kan lide at have en til tider tempo-fyldt arbejdsdag
  • Har eller ønsker at tage ALS-kursus efter ansættelse

Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at præge både den faglige udvikling og kultur i en afdeling, hvor trivsel og kvalitet går hånd i hånd, og hvor vi oprigtigt glæder os til at byde en ny kollega velkommen.

Lyder det som noget for dig, så send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du søger stillingen, og hvad du vil bidrage med fagligt og kollegialt.

Ansøgningsfrist: 27.02.2026
Samtaler forventes afholdt: 06.03.2026

Bemærk: Vi tilbyder ikke evalueringsstillinger. Ansættelse forudsætter dansk autorisation samt specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje.

Har du spørgsmål eller lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Clausen på tlf. 5651 3540 eller mail .

Vi glæder os til at høre fra dig

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Helle Ragnhild Havemann Clausen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
5651 3540

ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus

QUICKNR.
049314

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
5. februar 2026

ANSØGNINGSFRIST
27. februar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. maj 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 27.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 27.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!