Socialfaglig koordinator – Boligerne Oktobervej, Søborg
CFD
Brænder du for at omsætte socialfaglige metoder til praksis, skabe systematik og sikre, at kvalitet bliver gennemsigtig i hverdagen? Har du erfaring med implementering af metoder og projekter – og trives du i et tæt samarbejde med både medarbejdere og ledelse? Så er det måske dig, vi søger.
Boligerne Oktobervej på CFD i Søborg omfatter forskellige tilbud til mennesker, som er døve eller har døvblindhed og desuden har yderligere funktionsnedsættelser. Som socialfaglig koordinator hos os får du en central rolle i at understøtte og drive implementeringen af LA2U samt øvrige udviklings-, kvalitets- og kontrolopgaver.
Stillingen kræver en høj grad af systematik og struktur, da opgaverne spænder bredt og varierer i både karakter og kompleksitet. Du vil arbejde med alt fra metodeimplementering og opfølgning på indsatser til kvalitetskontrol, dokumentation og understøttelse af organisatoriske processer.
Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre sammenhæng mellem mål, indsatser og resultater – og i at skabe gennemsigtighed og fælles retning i den socialfaglige praksis.
Stillingen er kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed inden for en tydelig ramme samt et tæt og tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere, ledelse og dele af den øvrige administrative funktion. Dine opgaver formes løbende og prioriteres i samarbejde mellem dig og virksomhedslederen.
Vi lægger vægt på, at du har en oprigtig interesse for de mennesker, der bor her, og at du møder både dem og dine kolleger med forståelse og respekt. Fællesskab, ordentlighed og en anerkendende tilgang er grundlæggende værdier i dit arbejde.
Opgaverne
Dine primære opgaver bliver at
- koordinere og understøtte implementeringen af LA2U og andre udviklings- og kvalitetsprojekter i praksis
- sikre systematik og kvalitet i arbejdsgange og processer
- bidrage til tydeliggørelse af mål, delmål og forventede resultater
- følge op på indsatser og skabe læring på baggrund af erfaringer og relevante data
- understøtte medarbejdere og de daglige ledere i at omsætte metode og faglige krav til konkret pædagogisk praksis
- fungere som bindeled mellem medarbejdere og ledelse
- bidrage til forberedelse og opfølgning i relation til interne og eksterne kvalitetskrav.
Hvad vi forventer af dig
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med implementering af metoder og/eller udviklingsprojekter
- arbejder struktureret, systematisk og har stærke organisatoriske kompetencer
- kan navigere sikkert i en rummelig og omskiftelig opgaveportefølje
- kan skabe overblik og sikre vedholdenhed – også i komplekse processer
- har stærke samarbejdsevner og trives i tæt samspil med andre
- har forståelse for snitflader mellem faglig praksis og administrative processer
- har blik for både praksisnær faglighed og strategisk kvalitetssikring
- har lyst til at arbejde i en organisation med et stærkt værdigrundlag og tegnsprog som fælles sprog
- er motiveret for at lære tegnsprog via CFD’s interne uddannelse, hvis du ikke allerede kan det.
Din personlighed, erfaring og dine kompetencer vejer tungere end din uddannelsesmæssige baggrund. Vi ser gerne, at du har en relevant socialfaglig uddannelse, men det er ikke et krav.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En meningsfuld stilling med stor indflydelse på praksis og udvikling
- Et fagligt engageret miljø med fokus på kvalitet, respekt og samarbejde
- Mulighed for at præge den socialfaglige udvikling på CFD Boligerne Oktobervej
- Tæt sparring med ledelse og kolleger
- Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem CFD og SL.
I CFD bliver du en del af en ambitiøs organisation med høj faglighed og fokus på de mennesker, der bor i Unohuset, Hus 22, 26 og 28 samt Hus 33.
Vi har et godt arbejdsmiljø med naturlig og åben dialog mellem medarbejdere og ledelse, hvor vi sammen finder de bedste løsninger. Vi sørger for en grundig onboarding.
Stillingen er tidsbegrænset til tre år og evalueres efter to år i forhold til, om den skal gøres permanent. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt og ligger som udgangspunkt i dagtimerne.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejde og privatliv og tilbyder fleksibilitet i arbejdstiden.
Ud over, at du refererer til virksomhedslederen og har et tæt samarbejde med ledelsen, bliver du en del af et administrativt team, hvor du altid kan få sparring og opbakning.
Derudover har vi en veldrevet café, hvor du kan købe frokost.
Mere information og ansøgning
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte virksomhedsleder Kim Hostrup Hansen på telefon 2223 2080 eller . Jeg finder gerne tid til, at vi kan mødes over en kop kaffe og tage en drøftelse af, hvad stillingen indebærer.
Send ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse til senest den 22. februar 2026.
Vi udvælger og indkalder kandidater den 23. februar, og samtalerne afholdes den 27. februar, hvor du vil blive forelagt en case.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: CFD
CFD er landets største leverandør af tilbud til døve, mennesker med høretab eller døvblindhed samt døve med yderligere funktionsnedsættelser.
