Teglgården søger en Social og sundhedshjælper i dagvagt med enkelte aften- og nattevagter
Mariagerfjord Kommune
Vi søger en faglig dygtig social og sundhedshjælper til vores dejlige plejehjem.
Vi søger en social og sundhedshjælper på Teglgården pr. 1. april 2026 i dagvagt med enkelte aften- eller nattevagter. Teglgårdens medarbejdere er alle kompetente og engagerede og arbejder for kerneopgaven. Det er vigtigt for os, at du har lyst til at gøre en forskel for vores ældre beboere og at du møder på job med et godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø.
Teglgården er Mariagerfjord kommunes mindste plejehjem med 25 beboere. Vi ligger naturskønt i Als med Kattegat lige i nærheden – ca 10 minutters kørsel fra Hadsund. På Teglgården arbejder der social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, SSA m vejlederfunktion, som uddanner både SSH og SSA. Her er kostfaglige, Centersygeplejerske, fysioterapeut, diætist – ja, her er fagligheden i højsædet og alle arbejder for at vores beboere kan leve deres bedste liv.
Vi kan tilbyde:
- Kollegaer som vægter samarbejde og kommunikation højt
- Ansvar og arbejdsopgaver, som giver dig mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer.
- Stor indflydelse i egne arbejdsopgaver.
- Engagerede kolleger og en leder, som prioriter det gode arbejdsmiljø.
Vi søger dig som:
- Har en høj faglig viden og kan sætte dine kompetencer i spil til gavn for beboere.
- Er ansvarsbevidst og kan tage initiativ.
- Vil og kan bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø
- Har et godt overblik og kan prioritere dine arbejdsopgaver
- Er rummelig og tålmodig – og formår at skabe gensidig tillid.
- Har erfaring med at dokumentere i Nexus - ikke et krav, da oplæring kan finde sted.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Hvis du vil vide mere
Kontakt Plejecenterleder Heidi Bjørn Nielsen på telefon 97 11 41 45, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2026
Der er ansøgningsfrist til stillingen den 17. februar 2026 kl. 8.00
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Afdeling: Plejecentret Teglgården
Ansøgningsfrist: 17 February 2026
Placering: Kirkevej 9-11, 9560, Hadsund
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
