Nyoprettet stilling - Ergoterapeut søges til botilbud – 30 timer pr. uge
Næstved Kommune
Om Røjleparken – Hus 1-4
Røjlevej Hus 1-4 er en del af Røjleparken, som ligger i Fensmark ved Næstved. Røjleparken består af fire huse, der ligger i tæt forbindelse med hinanden. Her bor unge borgere i alderen 23–43 år, som alle har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
I hvert hus er der 6 lejemål i form af étværelses lejligheder med lille køkkenniche. Derudover findes et fællesrum med åbent køkken og stue, hvor borgere og medarbejdere mødes om aktiviteter, måltider og socialt samvær.
I Hus 1 bor der 6 yngre borgere i alderen 23–32 år. Borgerne har forskellige grader af funktionsnedsættelse og har behov for støtte til personlig pleje, egenomsorg, praktiske opgaver, struktur i hverdagen og ledsagelse ud af huset. Mange har ingen eller kun begrænset talesprog, og de fleste anvender kørestol.
Som ergoterapeut bliver du en del af en medarbejdergruppe på 9 kollegaer fra forskellige faggrupper, der arbejder tæt sammen om at skabe tryghed, udvikling og kvalitet i borgernes hverdag. Du skal kunne se det som en naturlig del at indgå i de social- og sundhedsfaglige opgaver med dine øvrige kollegaer.
Da det er en nyoprettet stilling, vil du få indflydelse på opgaverne og være med til, at vi sammen finder vejen i forhold til implementeringen af en ny fagprofession.
⭐ Her får du en unik mulighed…
Her får du en unik mulighed for at præge udviklingen af et botilbud med høje faglige ambitioner og et engageret team, der brænder for at skabe kvalitet i borgernes hverdag.
Dine arbejdsopgaver som ergoterapeut
- Vurdere borgernes funktionsniveau
- Udføre dysfagivurderinger og FOTT
- Træne/støtte borgerne i hverdagsaktiviteter (ADL).
- Vurdere, tilpasse, bestille og søge om relevante hjælpemidler.
- Indgå i tværfaglig sparring og samarbejde på tværs af faggrupper.
- Sikre tæt dialog med borger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
- Dokumentere systematisk i omsorgssystemet Nexus.
Vi søger dig, der
- Er uddannet ergoterapeut med gyldig autorisation.
- Har lyst til at arbejde med unge voksne med komplekse støttebehov.
- Møder borgere med respekt, nysgerrighed og faglig refleksion.
- Kan skabe ro, struktur og nærvær i hverdagen.
- Arbejder selvstændigt, men trives i et tværfagligt miljø.
- Bidrager positivt til samarbejde, faglighed og et godt arbejdsmiljø.
Arbejdstid og vilkår
- Stillingen er på 30 timer pr. uge.
- Arbejdstiden ligger mellem 07.00–23.00 samt hver anden weekend
- Som en del af teamet vil du indgå i den fælles vagtplan sammen med det øvrige personale.
- Tiltrædelse: 1. april 2026
- Ansøgningsfrist: 19. februar 2026
- Ansættelsessamtaler afholdes: 24. – 26. februar 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Socialpædagogisk Center Næstved
Vi arbejder ud fra et stærkt fælles værdigrundlag:
- ”Vi finder vejen sammen”
- ”Mestre livets vilkår”
- ”Fokus på livet”
- ”Et attraktivt sted at leve og bo”
Socialpædagogisk Center Næstved er kommunens botilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Vi yder støtte til omkring 450 borgere i overensstemmelse med visitation og handleplaner.
Vi er ca. 350 medarbejdere, fordelt på forskellige fagligheder, samt 11 afdelingsledere, én vicecenterleder og én centerleder.
Vi arbejder ud fra en narrativ og anerkendende pædagogisk tilgang, hvor borgerens fortælling, perspektiver og ressourcer er i centrum. Vi prioriterer selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse og støtter borgeren i at tage mest muligt ansvar for eget liv.
Læs mere på:
http://socialpædagogiskcenternæstved.dk
Vil du være vores nye kollega?
Send din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte os.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Socialpædagogisk Center
Ansøgningsfrist: 19 February 2026
Placering: Ved Åsen 1, 4700, Næstved
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
