Hjertevarm kollega til Hyldeblomstens særlige dagtilbud under Barnets Lov

Egedal Kommune



Vi søger dig med det store hjerte og de rolige skuldre og ikke mindst dig, der har ambitioner for vores børn
Vi omorganiserer vores timer og slår endnu en stilling op til vores særlige dagtilbud

Har du lyst til et arbejde, hvor du hver dag er med til at skabe små og store mirakler?
Hvor relationer, nærvær og faglighed går hånd i hånd?
Og hvor børn med vidtgående psykiske og fysiske handicap mødes af voksne, der virkelig vil dem?

Så læs lige videre – for måske er det dig, vi mangler i det særlige dagtilbud i Hyldeblomsten.

Hvem er vi?
Vi er en del af Hyldeblomstens understøttende dagtilbud og arbejder med børn, der har mere vidtgående psykiske og fysiske handicap.

Hos os tror vi på, at tryghed, struktur og varme relationer er fundamentet for al udvikling. Derfor har vi fokus på:

  • Et trygt, omsorgsfuldt og forudsigeligt miljø
  • En struktureret hverdag tilpasset det enkelte barn
  • Leg, relationer og målrettede pædagogiske indsatser
  • Tæt samarbejde med forældre og fagpersoner

Vi arbejder tværfagligt og helhedsorienteret og har bl.a.:

  • En børneergoterapeut ansat i huset
  • En fysioterapeut fra sundhedscentret, som understøtter den vedligeholdende træning jf. gældende lovgivning
  • Tæt samarbejde med psykolog, logopæd og relevante rådgivere

Derudover deler vi hus med både gruppeordning og en almen gruppe – hvilket giver et levende og inkluderende miljø.

Stillingen – kort og godt
Vi søger en:

  • Pædagog
  • Pædagogisk assistent
  • Eller erfaren medhjælper

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er åbne for dialog om timetal.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale – gerne senest 1. maj 2026.

Når du starter hos os…
Bliver du ikke bare kastet ind i det hele med et “held og lykke” 😉

Du får:

  • En grundig introduktion
  • Tid til at lære børnene og hverdagen at kende
  • Kollegial sparring og et team, der bakker dig op
  • Et arbejdsfællesskab med humor, varme og nysgerrighed

Hvem er du?
Vi håber, at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn, der har brug for noget ekstra
  • Trives i et tværfagligt samarbejde
  • Er nysgerrig, reflekteret og udviklingsorienteret
  • Kan skabe ro, struktur og nærvær
  • Har en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre

Kort sagt:
Du brænder for, at børn med særlige behov får det bedst mulige børneliv.

Hvad tilbyder vi?

  • Et fagligt stærkt og omsorgsfuldt fællesskab
  • Høj trivsel og psykologisk tryghed
  • Rum til idéer, refleksion og udvikling
  • Kollegial sparring og samarbejdsmøder
  • Deltagelse i Egedal Kommunes kompetenceløft med målrettet efteruddannelse

Ledelsen i Hyldeblomsten
Ledelsen består af:

  • Én leder af de samlede understøttende indsatser (direkte leder af det særlige dagtilbud)
  • En teamleder for gruppeordningen

Sammen dækker de indsatser indenfor:
Det særlige dagtilbud, indsatspædagoger i almene institutioner samt gruppeordning (typisk børn indenfor autisme- og ADHD-spektret).

Fælles fokus er tydelig retning, nærvær, psykologisk tryghed, medinddragelse og støtte i hverdagen.

Praktisk

  • Ansøgningsfrist: 12. marts 2026
  • Samtaler afholdes løbende
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale – gerne senest 1. maj 2026

Vil du høre mere?
Så ring endelig:

Sommer Debes
Leder af den understøttende indsats og direkte leder af det særlige dagtilbud
Tlf. 24 96 27 65

Christine Nielsen
Teamleder for gruppeordningen
Tlf. 21 72 72 83

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske sige:
Velkommen til Hyldeblomsten.

Afdeling: Specialtilbuddet Hyldeblomsten

Ansøgningsfrist: 12 March 2026

Placering: Maglehøj Allé 3, 3670, Veksø


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!