Social- og sundhedsassistent i Køge (dagvagt)? Mød et par kolleger i filmen – og søg let via 6 spørgsmål

Køge Kommune



Vi søger to social- og sundhedsassistenter til vores hjemmepleje i Lokalteam Køge Midt. Stillingerne er på 37 timer i dagvagt. Der er weekendvagt hver 3. weekend.
Hvis det lyder som lige noget for dig, så kan du let søge en stilling ved at svare på 6 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.
Mød os i filmen herunder og få sat ansigt på et par at dine måske kommende kolleger.

Om jobbet
I Lokalteam Midt arbejder vi aktivt med helhedspleje, hvor der er fokus på forebyggelse og rehabilitering. Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der består af sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Det enkelte miniteam er selvtilrettelæggende og kommer rundt om hele behovet hos den enkelte borger og varetager sygepleje, rehabilitering, rengøring, træning, pleje og omsorg.

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du løser vigtige opgaver som:

  • Helhedspleje ud fra en forebyggende og rehabiliterende tilgang hos den enkelte borger.
  • Opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse
  • Opfølgning på SUL-indsatser
  • Være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.

Derudover skal du blandt andet arbejde med:

  • Planlægning af egne kørelister og arbejdsopgaver i samarbejde med kolleger i miniteam.
  • At bruge din faglighed i et stærkt tværfagligt samarbejde med husets andre faggrupper – herunder sygeplejerskerne.
  • Stort ansvar for egne opgaver i aftenvagten.

Når du starter hos os, vil du få et grundigt introduktionsforløb, som tilrettelægges efter dit behov.

Hvem er vi
I Lokalteam Midt er vi ca. 56 medarbejdere, der består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Vi holder til på Nørre Boulevard 101, som ligger centralt midt i skønne Køge by. Her er der masser af liv, charmerende gamle bindingsværkshuse og nærliggende kyst og natur. Vi dækker blandt andet borgere bosat ved Køge Havn, Lellinge og Nørremarken.

Du bliver en del af en kommune, der arbejder aktivt med ældreloven. Vi arbejder bl.a. i faste miniteams, der dækker en fast gruppe af borgere, og de enkelte miniteams planlægger og koordinerer selv kørelister og opgaver med hinanden. Det sikrer færrest muligt personale i borgerens hjem og mere indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Vi arbejder i kommunen ud fra vores personalepolitiske grundlag, der arbejder aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed blandt medarbejderne.

Vi er en arbejdsplads med fokus på høj faglighed og ordentlighed. Og her skal være plads til at være åben og ærlig, og at turde udfordre vaner på en respektfuld måde. Den kultur skal du – sammen med dine kolleger – være med til at fremme hos os.

Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent og har dansk autorisation. Vi ser gerne, at du har minimum 2 års erfaring med at arbejde som social- og sundhedsassistent, men du kan også være en dygtig nyuddannet. Det er også et krav, at du har kørekort til manuelt gear.

Vi søger dig, der arbejder ansvarsfuldt, loyalt og har masser af gå på mod og en positiv indstilling til arbejdet og kollegerne.
Derudover kan vores rette kandidat:

  • Kommunikere tydeligt og med respekt for borgere, pårørende, kolleger og andre.
  • Arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • Dokumentere efter reglerne. Vi dokumenterer i Nexus og oplæring i systemet indgår i introduktionsforløbet.
  • Tale og forstå dansk.

Ansøgning og vilkår
Begge stillinger er på 37 timer i dagvagt. Der er weekendvagt hver 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indkalder til samtale løbende, så søg hurtigst muligt, og senest søndag den 22. februar 2026.
Du kan let søge stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og svare på de 6 spørgsmål. Du skal ikke vedhæfte CV og ansøgning. Du vil skulle medbringe CV, hvis du inviteres til samtale.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. april 2026.

Du vil få mødested på Nørre Boulevard 101, 4600 Køge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anja Hemmer på tlf. 91 16 84 11, eller teamkoordinator Sandie Petersen tlf.: 29 25 78 67

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Anja Hansen Hemmer
Teamleder

56676453
+45 56 67 64 53

Ansøgningsfrist:
22. februar 2026
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. april 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.04.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.04.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!