Plejehjemmet Vestervang 44 søger to social- og sundhedsassistenter
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vil du være en del af et velfungerende team med høj faglighed, godt humør og et stærkt fællesskab?
På Plejehjemmet Vestervang 44 søger vi to social- og sundhedsassistenter, der brænder for at gøre en forskel for vores beboere.
Vestervang 44 er et hyggeligt plejehjem med 30 beboere, hvor vi lægger stor vægt på tryghed, nærvær og livskvalitet.
Vi er stolte af et rigtigt godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne støtter hinanden, og hvor der er plads til både faglig sparring og et godt grin i hverdagen.
Hos os bliver du en del af et team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for beboerne – med fokus på individuelle behov, respekt og omsorg. Vi søger både personale med mange års erfaring og nyuddannede assistenter. Vi søger 1 social- og sundhedsassistent til at indgå i både dag- og aftenvagter og 1 social- og sundhedsassistent til ren dagvagt. Begge stillinger har weekend vagt hver 3. weekend.
Husets team består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassister, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, husassistent, elever og kostfagligt personale.
Som social- og sundhedsassistent får du en nøglerolle i forhold til at udføre højt sundhedsfagligt arbejde med kvalitet og sammenhængende borgerforløb i samarbejde med fagligt kvalificerede hjælpere, ufaglærte og sygeplejerske. Vi har særligt fokus på borgernes individuelle livskvalitet og det gode samarbejde med de pårørende.
Du får masser af engagerede, ambitiøse og fagligt dygtige kolleger, der er stolte af deres arbejde. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø hvor der er plads til smil og latter. Vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper og sætter en ære i at være med til at vedligeholde det gode hverdagsliv for vores beboere. Her tænker vi ud af boksen, alle bliver hørt og sammen lærer vi af vores fejl og bliver dermed bedre.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dag- og aftenvagt.
Din profil:
- Er god til at bevare overblikket med en positiv tilgang i en foranderlig hverdag
- Mestrer et tæt samarbejde med familie og netværk som naturlige samarbejdspartnere
- Har fokus på borgers mål og er nysgerrig på hvad der er vigtigst for borgeren
- Brænder for at anvende din faglighed og har du gode kommunikative og pædagogiske evner
- Arbejder systematisk med kvalitetssikring af den sygeplejefaglige indsats
- Tager medansvar for de gode relationer, har humor og bidrager til et konstruktivt og positivt arbejdsmiljø
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent
Derfor skal du vælge os:
- Du bliver en del af et stærkt fagligt og udviklingsorienteret fællesskab, hvor vi løfter i flok
- Du bliver en del af kvalitets- og udviklingsprocesser
- Du får positive, ambitiøse og engagerede kolleger med plads til forskellighed
- Vi prioriterer fælles sparring, vidensdeling og en sund og nysgerrig læringskultur med højt til loftet
- Vi prioriterer ledelsesmæssig opbakning og nærvær
- Du får en hverdag præget af humor og hvor vi tager fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø
- Du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Vi er med til at skabe et godt hverdagsliv for den enkelte beboer i tæt samarbejde med deres familie og netværk
- Vi prioriterer at give dig en grundig introduktion
Om afdelingen:
Plejehjemmet Vestervang 44 er et lille, hyggeligt plejehjem med 30 velindrettede lejligheder og naturskønne omgivelser tæt på Botanisk have, desuden er der fri parkering og bus lige til døren.
Vi sætter en ære i at balancere og håndtere komplekse sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet, samtidig med at vi bevarer respekten for, at det er beboernes eget hjem, deres livshistorier og livskvalitet der er det vigtigste og skabe stjernestunder for den enkelte. Vi skaber rammerne for fællesskaber og meningsfulde aktiviteter, hvor udeliv, børn og dyr er en naturlig del af hverdagen. Systematisk kvalitetssikring og udvikling er omdrejningspunkter i vores bestræbelser på at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for vores beboere i alle livets faser. Derfor har vi fokus på at forebygge ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.
Vestervang er et lille plejehjem med 30 beboere med forskellige interesser, ressourcer og behov. Det er attraktivt beliggende centralt i Aarhus, med gode busforbindelser og gratis parkering. Vi har skønne fysiske rammer og hyggelige udearealer. Vi har faste plejehjemslæger og fokus på høj faglighed.
Her vægter vi at være sammen med beboere. Det betyder at medarbejderne, beboerne og deres familier inddrages i at skabe et godt hjem.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Hvis du synes jobbet lyder spændende og har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Susanne Vester på tlf. 41864618
Kom gerne forbi og se huset, møde medarbejdere og beboerne.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22. februar 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende og senest 24. februar 2026
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Vestervang 44
Ansøgningsfrist: 22 February 2026
Placering: Vestervang 44, 8000, Aarhus C, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
