Social- og sundhedsassistent søges til døgnafsnit 5 på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital
Region Hovedstaden
Hvis du vil arbejde med psykiatrisk og somatisk sygepleje for patienter med spiseforstyrrelser, skal du læse videre her.
Vi er glade for at annoncere, at der er plads til en kollega mere i teamet på afsnit 5, Psykiatrisk Center Ballerup.
Vi kan med stolthed tilbyde en stilling, hvor du:
- bliver en del af Danmarks største spiseforstyrrelsesklinik
- får mulighed for at specialisere dig og udvikle faglige kompetencer inden for et område, der er højt prioriteret
- bliver en del af en arbejdsplads, der går den ekstra mil for at skabe gode oplevelser for psykiatriske patienter
Hverdag og arbejdsopgaver
På døgnafsnit 5, bliver du en del af et tværfagligt team, som behandler patienter med svær anoreksi. Her er behandlingsforløbene ofte lange og med høj grad af comorbiditet.
Fokus i behandlingen, er normalisering af vægt og spisemønster, forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer samt behandling af psykiatrisk comorbiditet.
Dine primæropgaver bliver dermed miljøterapi og støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen, samt at arbejde med motivation for behandling både under og efter indlæggelsen. Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv terapi og dialektisk adfærdsterapi.
Konkrete arbejdsopgaver:
- Måltidsforberedelse og støtte til spisning
- Miljøterapeutisk arbejde og motiverende samtaler med patienterne
- Psykoedukation til patienter og pårørende
- Samarbejde med kommuner og andre behandlingsinstitutioner omkring målrettet støtte i forbindelse med udslusning
- Du bidrager til at sikre høj faglig kvalitet samt udvikling af afsnittet i forhold til at skabe gode, sammenhængende patientforløb
Du bliver en del af et højtspecialiseret afsnit. Det lever vi selvfølgelig op til, når det kommer til introduktion og uddannelse!
Vi sørger for grundig indføring i dine arbejdsopgaver og specialet, hvilket indebærer et struktureret og planlagt introduktionsforløb inkl. fast mentor i introduktionsperioden. Der vil være mulighed for følgevagter den første måned.
På afsnittet er der gode udviklingsmuligheder, både på kort og lang sigt. Eksempelvis er der mulighed for at deltage på 3 dages grunduddannelse i spiseforstyrrelser samt uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi rettet mod patienter med spiseforstyrrelse.
Vi har ugentlig undervisning og supervision hver 14. dag, og du bliver en del af et team, der er kendetegnet ved høj faglighed, godt humør og stort engagement tværfagligt.
Ønskede kvalifikationer
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har interesse for psykiatri – psykiatrisk og somatisk erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Derudover forestiller vi os, at du:
- selv er psykisk robust samt rolig og tydelig i såvel din verbale og non-verbale kommunikation
- kan agere rollemodel i spisesituationer
- kan agere og holde hovedet koldt i akutte situationer
- har øje for helheden omkring patienten både somatisk og psykiatrisk
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og er en god samarbejdspartner i et tværfaglige team
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, specialet eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Mette Sørensen på tlf. 3864 7180 eller på mail .
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer ugentlig med weekendvagter hver 3. weekend og er ledig til besættelse den 1. april 2026 eller efter aftale.
Du vil blive ansat primært i aftenvagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale/arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis uploades via linket her på siden senest den 22. februar 2026.
Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtaler.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om afdelingen for spiseforstyrrelser her
Ansøgningsfrist: d. 22. februar 2026
Lokation: Herlev og Gentofte Hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
