Pædagogmedhjælper eller PAU til Afdeling C, Frederiksodde Skole (specialskole)
Fredericia Kommune
Vil du arbejde med børn med komplekse behov, hvor tydelig kommunikation, struktur og ASK-pædagogik er centrale redskaber i hverdagen? I Afdeling C bliver du en del af et tilbud med fire elever inden for autismespektret, hvor flere har begrænset eller intet verbalt sprog. Din opgave er at skabe tryghed, forudsigelighed og deltagelsesmuligheder gennem målrettet kommunikation, sanseregulering og relationsarbejde.
På Frederiksodde Skole arbejder vi ud fra missionen om at gøre eleverne så livsduelige som muligt. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker, behov og forudsætninger. Hverdagen er forudsigelig, visuelt struktureret og tilrettelagt ud fra elevens nærmeste udviklingszone. Eleverne mødes anerkendende og med positive forventninger i læringsmiljøer, der understøtter både individuel og social udvikling.
I Afdeling C har eleverne behov for et skærmet miljø, tæt guidning og vedvarende støtte fra fagligt personale, gennem hele dagen. Elevgruppen har komplekse funktionsnedsættelser, en ikke-alderssvarende kognitiv og følelsesmæssig udvikling samt betydelige kommunikative udfordringer.
Vi vægter et tæt forældresamarbejde højt og arbejder tværfagligt, hvor faggruppernes kompetencer overlapper hinanden. Skolens terapeutteam bidrager desuden med undervisningsrelaterede ergo- og fysioterapeutiske perspektiver i hverdagen.
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagogisk assistent eller har erfaring som pædagogmedhjælper.
- Har interesse for eller erfaring med kommunikation og ASK-pædagogik.
- Arbejder roligt, struktureret og relationsskabende.
- Trives i et tæt tværfagligt samarbejde.
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på kommunikation, KRAP og livsduelighed.
- Et trygt og engageret team.
Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Pernille Kaad-Hansen, 22526164.
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet. Der indhentes desuden børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse 1. april 2026.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 25. februar 2026 fra kl. 12.00.
Kandidater der inviteres til samtale, vil blive kontaktet 23. februar 2026. Vi opfordrer derfor til, at du er opmærksom på opkald denne dag.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
22. februar 2026.
Afdeling: Frederiksodde Skole
Ansøgningsfrist: 22 February 2026
Placering: Ullerupdalvej 10 A, 7000, Fredericia
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredericia Kommune
Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.
