Flere børn skal være en del af Firkløverskolen – og vi har derfor brug for flere kolleger

Lejre Kommune



Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Pædagoger, Pædagogiske assistenter eller pædagogmedhjælpere søges til 30-37 timers stillinger i spændende projekt med integrering af to børn, med udviklingshæmning, og behov for en specialiseret indsats.
Firkløverskolen søger to personaler til faste stillinger på 30 -37 timer om ugen.

Så der vil altså være mulighed for deltids- eller fuldtidsansættelse.

Vi gør os umage for at være en fleksibel arbejdsplads. Vi ved godt, at tilstedeværelse er vigtig, når man arbejder med børn, men vi vil altid gerne lytte til dine ønsker – og gå langt for at hjælpe med at tilrettelægge din arbejdstid.

Din uddannelsesbaggrund kan være indenfor det pædagogiske eller sundhedsfaglige felt.

Dit arbejde vil foregå i indskolingen, hvor du skal være med til at løse en særlig opgave med to drenge, der er diagnosticeret med autisme og nedsat kognitivt og socialt funktionsniveau.

Drengene har været i solisttilbud i børnehaven, og vores opgave er, sammen med dig, at udvide deres horisont, i overgangen til skolemiljøet, så de kan blive en del af noget større.

Vi er optagede af at drengene udvider deres sociale kompetencer i et roligt, struktureret og nøje tilrettelagt forløb.

Vi er vant til at arbejde med visuel guidning, inspireret af TEACHH, så det er en fordel hvis du kender til piktogramsystemer, men hvis du ikke gør, så sætter vi dig ind i tingene. Måske kan du endda hjælpe os med at optimere vores kommunikative strategier, til og med børnene.

Det er væsentligt, at du er omstillingsparat og har flair for at udtænke de skæve, individuelle løsninger, der virker for det enkelte barn og familien – og vigtigt, at du kan koble løsningerne med det fællesskab, som vi altid arbejder for, at børnene skal være en integreret del af.

Hvem er vi?
Vi kan lige så godt sige det, som det er: Vi er ikke en helt almindelig skole, men et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vores børn er forskellige, men de har til fælles, at de bøvler med funktionsnedsættelser. Det kan være i form af udviklingsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser, og du skal være parat til at tage udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle behov.

Vi er her for at udvikle alle børn både personligt, socialt og fagligt. Og vi har altid ambitioner på det enkelte barns vegne - uanset barnets udgangspunkt.

Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, og vi er parat til at anskue læringsbegrebet bredt, så vi passer på barnet i processen.

Fællesskab, ligestilling og respekt for hverandre, er værdier som ligger os på sinde.

Også på tværs af faggrænser.

Vi er - heldigvis mange om at løfte opgaven, og sammen er vi i stand til at spille hinanden gode.

Vi er en organisation i udvikling, og vi ved, udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Børn og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener - og gør, hvad vi siger. Og vi er nysgerrige på dine input, erfaring og ideer, og på hvordan du kan hjælpe os med at fortsætte den udvikling, så vi sammen kan lave det fedeste tilbud for børn med funktionsnedsættelser.

Hvem er du?
Sagen er, at selvom vi kan se, det rykker, er der masser af arbejde forude. Resultaterne og forældres tillid kommer vi ikke sovende til, og vi skal stadig stå tidligt op for at leve op til deres - og vores egne - forventninger.

Derfor har vi også særlige forventninger til dig:

  • Du har stor erfaring med arbejdet med at sætte rammer for børn med autisme og/eller udviklingshæmning.
  • Du kender til understøttende kommunikative strategier – har måske endda erfaring med PECS, Intensive Interaction eller TEACHH.
  • Du holder benene på jorden og blikket på mulighederne - også når bølgerne går højt.
  • Du har erfaring med tværfagligt samarbejde, herunder PPR og Børne- og Ungerådgivningen.

Herudover skal du være skarp til at:

  • Kommunikere med kollegaer og forældre.
  • Tage alle perspektiver i spil i udviklingen af dig selv og dine elever
  • Udvidet og forpligtende forældresamarbejde

Du kan glæde dig til:

  • Et job, hvor du virkelig kan være med til at rykke eleverne personligt, socialt og fagligt
  • En arbejdsplads, der giver dig store muligheder for at udvikle organisationen - og dig selv gennem mulighed for videreuddannelse.
  • Et tæt samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger på skolen, dels i teams, afdelingsteams og i et tæt kontinuerligt samarbejde med ergoterapeut, talepædagog og psykolog fra PPR.
  • En arbejdsplads, hvor dine ideer kan blive til virkelighed, hvis du, som os, har børnene i centrum i al din praksis.
  • En arbejdsplads hvor vi vægter fleksibilitet i forhold til barns sygdom.
  • Mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid, i den forbindelse evt. En skemafri dag.

Løn og ansættelse:

  • Ansættelse d. 1/4-26 gerne før.
  • Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og aflønnes efter kvalifikationer.
  • Stillingerne er på 30-37 timer ugentligt.
  • Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. februar 2026.

Har du spørgsmål er du velkommen til, at kontakte Sara Velling via SMS på nr. 23835748.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder Sara Velling på tlf. nr. 2383 5748.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 23. februar 2026 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Skolevang 1, 4060 Kirke Såby.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!