Forstander til plejehjemmet Ankersgade 25-27
Aarhus Kommune
Vil du stå i spidsen for et plejehjem, hvor tydelig ledelse og menneskelighed går hånd i hånd?
Vi søger en forstander der kan arbejde målrettet med kultur, trivsel og fælles faglighed, og som skaber opbakning i medarbejdergruppen.
Hos os er plejehjemmet først og fremmest et hjem. Et hjem, hvor livet leves videre på borgernes præmisser. Med selvbestemmelse, blik for fællesskaber og naboskab arbejder vi hver dag for at skabe tryghed og livskvalitet for vores borgere.
Vi tager udgangspunkt i den enkeltes livshistorie, ønsker og behov, fordi vi ved, at jo bedre vi kender mennesket, desto bedre pleje og kvalitet kan vi levere. Identitet og livsværdier stopper ikke ved en flytning – de følger med. Vi lægger vægt på, at familie og venner altid føler sig velkomne og inddraget i hverdagen på plejehjemmet. Det skal være trygt at komme på besøg, men også trygt at gå igen.
Den personcentrerede omsorg er vores fælles omdrejningspunkt. Vi arbejder systematisk med forbedringstiltag og triagering og vi forventer, at du både kan fastholde det, der virker, og sammen med medarbejderne afsøge nye veje til det gode liv for den enkelte borger.
Kultur og arbejdsmiljø fylder meget hos os. Vi står i en hverdag, der kan være både kompleks og presset og derfor har vi brug for en leder, der tør tage lederskabet, sikrer sammenhæng mellem mål, opgaver og ressourcer og samtidig skaber tryghed, dialog og fælles ejerskab.
Det her er et job til dig, der:
- vil stå i spidsen
- vil gøre en forskel – både for borgere, pårørende og medarbejdere
- ved, at tydelig ledelse og hjertevarme ikke er hinandens modsætninger.
Om plejehjemmet Ankersgade 25-27
Plejehjemmet Ankersgade 25-27 har 46 lejligheder fordelt i to huse. Hvert hus er på fire etager. Boligerne er store lyse toværelses lejligheder med udsigt til vores have og Frederiksbjerg bypark.
I løbet af 2025 har plejehjemmet været igennem en periode med sundhedsfagligt påbud, samt påbud vedrørende arbejdsmiljøet. Påbuddene har medført et målrettet arbejde med faglig og arbejdsmiljømæssig genopretning. Processen har været kendetegnet ved fokus på at styrke den faglige kvalitet og på et øget tværfagligt samarbejde, hvor læring, videndeling og fælles refleksion har været centrale elementer. Det har bidraget til at styrke både arbejdsgange, dokumentation og den helhedsorienterede indsats omkring borgerne. De forskellige indsatser og kulturen skal nu fastholdes og videreudvikles. [LS1]
Som forstander leder du sammen med Charlotte, som er viceforstander, plejehjemmet med en engageret medarbejdergruppe på ca. 60 medarbejdere. De ansatte er sygeplejersker, fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ernæringsassistenter, husassistenter aktivitetsmedarbejdere og afløsere bestående af ufaglærte medarbejdere. Desuden er der tilknyttet en fast plejehjemslæge, ligesom plejehjemmet har et tæt samarbejde med bl.a. kvalitetsudvikler, demenskoordinator og andre samarbejdspartnere.
Du refererer til Anette Sindberg, som er plejehjemschef i Distrikt Midt Øst og indgår i et tæt og forpligtende ledelsesfællesskab med forstandere fra andre plejehjem. Sammen sparrer vi om ledelse, faglighed og fælles udfordringer. Samtidig bliver du en del af Ældre og Omsorg, der har det overordnede og strategiske ansvar for kommunens plejehjem i en spændende tid, hvor den fælles opgaveløsning, frisættelse og skabelse af en kultur med tillid, åbenhed og læring er på dagsordenen.
Din profil
Vi ønsker en leder, som:
- Har en rygsæk fyldt med ledererfaring, gerne suppleret med en lederuddannelse
- Har en sundhedsfaglig baggrund og brænder for at arbejde med ældre mennesker
- Arbejder struktureret og skaber klare rammer og overblik for sig selv og andre
- Har et ægte engagement i mennesker og relationer – og ser det som en vigtig del af sit lederskab at skabe tryghed, så andre kan trives, udvikle sig og lykkes
- Er tydelig, nærværende og kommunikativ og anvender dette til at bevare og udvikle kulturen på plejehjemmet
- Trives i ledelse tæt på praksis og mestrer balancen mellem drift og udvikling
- Ved hvad du vil og tager ansvar – uanset om opgaven handler om kvalitet, tilsyn, økonomi, kompetenceudvikling eller dialog med pårørende
- Har mod og overblik til at navigere i komplekse situationer med ro
- Bidrager aktivt og engageret til fællesskabet på tværs af plejehjem i Distrikt Midt Øst og i kommunen som helhed.
Om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt den 1. maj 2026.
Lønnen er minimum 614.466 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
- Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt plejehjemschef Anette Sindberg på tlf.: 45 41 85 78 36 eller mail: .
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 3. marts 2026
Vi forventer at afvikle første samtalerunde den 10. marts 2026 og anden samtalerunde den 23. marts 2026.
I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 12. og 13. marts 2026.
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.
Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Forstander Ankersgade 25-27
Ansøgningsfrist: 03 March 2026
Placering: Ankersgade 21, 8000, Aarhus C, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.
