Det medmenneskelige arbejde sover aldrig – heller ikke om natten

Esbjerg Kommune



Det medmenneskelige arbejde sover aldrig – heller ikke om natten
Vi søger derfor en socialfaglig natmedarbejder, til en fast nattevagtsstilling på 30 timer, i 7-7 turnus, til Botilbuddet Fyrparken 35.

Beskrivelse af Botilbuddet Fyrparken 35
På Botilbuddet Fyrparken 35 i Sædding arbejder vi – døgnet rundt – for at skabe tryghed, mening og livskvalitet for 18 voksne borgere med forskellige grader af fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer. Borgerne bor i egne lejligheder med adgang til fællesarealer, hvor fællesskab og genkendelighed er en vigtig del af hverdagen.

Vores opgave er at støtte den enkelte borger i at mestre sit eget liv på egne præmisser med udgangspunkt i ABL §105 stk. 2 og SEL §85. Dette gælder også om natten, hvor ro, forudsigelighed og respekt for borgernes døgnrytme er centrale omdrejningspunkter.

Nattetimerne er en særlig tid, hvor små indsatser kan have stor betydning. Her handler arbejdet ikke om aktivitet, men om tilstedeværelse, faglig opmærksomhed og evnen til at skabe tryghed – også når det meste af huset sover. Du bliver en vigtig del af borgernes samlede døgnforløb og bidrager til kontinuitet og sammenhæng i indsatsen.

Som natmedarbejder på Fyrparken 35 varetager du en selvstændig og ansvarsfuld funktion, hvor du med fagligt overblik og ro sikrer borgernes trivsel og tryghed gennem natten. Vores pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde er uadskilleligt, og vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang med borgerens individuelle behov i centrum.

Arbejdet kan indebære:

  • observation og faglige vurderinger af borgernes trivsel og helbred
  • støtte og omsorg ved behov i løbet af natten
  • sundhedsfaglige indsatser, sondegivning til få borgere, og praktisk hjælp, hvor det er nødvendigt
  • håndtering af uforudsete situationer med ro, respekt og faglighed
  • dokumentation og videregivelse af væsentlige observationer til dag- og aftenvagter

Du er med til at skabe en tryg ramme, hvor borgerne kan føle sig sikre i eget hjem – også når de vågner uroligt, har behov for støtte eller blot har brug for en kendt og rolig tilstedeværelse.

Dig som vores nye kollega:
Vi søger dig, der har en socialfaglig uddannelse og/eller relevant erfaring, og som trives i nattevagtens særlige arbejdsform. Du kan arbejde selvstændigt, bevare overblikket og træffe faglige beslutninger – samtidig med at du indgår loyalt i det samlede team omkring borgerne.

Du har et menneskeligt og anerkendende blik på borgerne, er reflekteret omkring egen praksis og ser forskellighed som en styrke. Du bidrager konstruktivt til samarbejdet på tværs af faggrupper og har forståelse for, at nattevagten spiller en afgørende rolle i helheden.

Vi lægger stor vægt på et stærkt kollegaskab og et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et tæt og engageret team, hvor samarbejde, faglig sparring og gensidig tillid er i fokus. Der afholdes regelmæssige team- og fællesmøder, så også nattevagter har mulighed for indflydelse, faglig udvikling og fælles refleksion.

Udviklingscenter Vest
Udviklingscenter Vest er et bo- støtte- og aktivitetstilbud under Esbjerg Kommune, inden for Serviceloven, der yder støtte og hjælp til 701 borgere med varigt psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

Vi har et stærkt fokus på vores kerneopgave, som er at skabe udvikling og læring for den enkelte borger – borgerinddragelse er derfor et helt centralt omdrejningspunkt i vores faglige som tværfaglige samarbejde.

Udvikling og læring skaber vi ved at gøre brug af forskellige metoder, i tæt samarbejde med hinanden, pårørende, myndighed og øvrige interessenter. Yderligere læring og kvalificering af indsatsen for den enkelte borger skaber vi desuden ved efteruddannelse og supervision.

Udviklingscenter Vests pædagogiske praksis tager udgangspunkt i KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik og neuropædagogik.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tilbudsleder Danni Zaar Madsen på mail: .
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Den planlagte arbejdstid er fra klokken 22.45 til 06.45, samt arbejde hver 2. weekend og på helligdage.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist torsdag den 25. februar 2026.
Der påtænkes samtaler den 4. marts 2026.
Opstart hurtigst muligt herefter eller pr. 1. april 2026.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Kontaktperson
Danni Zaar Madsen
Mobil: 23321765

Søg stillingen


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!