Medarbejder til Botilbuddet Plantagevej (Orlovsstilling)

Ærø Kommune



Bofællesskabet Plantagevej søger en medarbejder til en orlovsstilling, som vil arbejde målrettet og fagligt for at skabe trygge og udviklende rammer for borgerne.
Stillingen er en orlovsstilling på 30 timer/uge fra 1. april 2026 til 31. marts 2027.
Plantagevej er et bofællesskab for 16 voksne mennesker mellem 18-70 år med fysiske og psykiske udviklingsforstyrrelser og forskellige funktionsnedsættelser.

Det er 16 unikke mennesker, der bor i huset. Alle med forskellige forudsætninger og behov for støtte i hverdagen, hvilket for nogle indbefatter hjælp til egenomsorg.

Der arbejdes derfor med udgangspunkt i individuelle behov, med forskellig grad af struktur og genkendelighed, som er med til at skabe tryghed, udvikling og gode livsbetingelser for hver enkelt borger.

Generelle opgaver:

  • At støtte, guide og hjælpe borgerne i en rehabiliterende tilgang, til at klare dagligdagen med størst mulig selvbestemmelse og egen indsats.
  • Omsætte teori til praktisk.
  • Anvende valgte metoder og tilgange, for derved at sikre en kontinuerlig faglighed.
  • Udarbejde statusbeskrivelser, deltage i statusmøder.
  • Udarbejde mål og delmål i samarbejde med borgeren og dennes sagsbehandler.
  • Indgå i de daglige opgaver med alle borgere.

Arbejdstiden er som udgangspunkt skiftende vagter i tidsrummet mellem kl. 06.00-22.00.
Vi tilstræber en høj fleksibilitet i forhold til arbejdsplanlægning

Vi forventer at:

  • Du er pædagog, pædagogisk assistent, SSH/SSA, eller har på anden måde, tilegnet dig faglig viden og erfaring inden for området.
  • Kendskab til det specialpædagogiske område er en fordel, men ikke et krav.
  • Har en professionel tilgang til alle opgaver.
  • Kan arbejde ansvarsbevidst og loyalt i forhold til de mål og rammer der er udarbejdet i samarbejde med borgeren.
  • Er fleksibel, både i praksis og i tankesæt, og udviser respekt for borgerens ønsker, udfordringer og behov.
  • Har forståelse for vigtigheden af at anvende faglige refleksioner, dokumentation og evaluering.
  • Du har fokus på det gode pårørendearbejde.
  • Du må gerne have kørekort.

Vi tilbyder:

  • Dygtige engagerede kollegaer.
  • Faglig udvikling, herunder supervision, efteruddannelse og samarbejde med kommunens øvrige personale.
  • Nærværs ledelse i form af faglig koordinator tæt på dig og opgaven.
  • En mangfoldighed af dejlige borgere.

Om os
Handicap & Psykiatri varetager de mangeartede opgaver vedr. kommunens voksne borgere inden for området handicap og psykiatri. Afdelingen består af Botilbuddene Plantagevej, Reberbanen, Østersøen samt aktivitetstilbud og værestedet Ærøhuset og ”Skibet”. Medarbejdergruppen består pt. af 35, både yngre og mere erfarne kræfter med pædagogiske eller sundhedsfaglig baggrund.

Du kan høre mere om jobbet hos Afdelingsleder Torben Konradsen på tlf: 2329 8033.

Ansættelsesforhold
En orlovs-stillinger på 30 timer/uge til besættelse 1. april 2026 til 31. marts 2027. Dine løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Ærø Kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem, hvorfor du skal sende din ansøgning via kommunens hjemmeside www.aeroekommune.dk se under ledige stillinger.

Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er mandag d. 23. februar 2026 kl. 09.00. Samtaler forventes afholdt torsdag d. 26. februar 2026.

Ansøgningsfrist: d. 23. februar 2026

Afdeling: Gasværksvej 6 5960 Marstal


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.02.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.02.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!