Social- og sundhedsassistent til dagvagt i ældreboligerne på Møllehøj
Greve Kommune
Social- og sundhedsassistent til dagvagt i ældreboligerne på Møllehøj
Brænder du for faglighed, ansvar samt selvbestemmelse hos borgeren? Og har du lyst til at være en del af dagvagtsteamet for ældreboligerne Møllehøj? Så har vi en ledig stilling fra d. 1. april 2026.
Møllehøj er en del af Greve kommune, hvor vi er i fuld gang med implementeringen af den nye ældrelov. Vi har fokus på borgerens selvbestemmelse, inddragelse af pårørende og arbejder ud fra en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats, hvor borgerens ressourcer kommer i spil og udvikles.
Møllehøj er og skal være et godt sted at leve, bo og arbejde. Vi tror på livsglæde, hvorfor livslyst, humor og god stemning er en del af livet på Møllehøj. Vi tror på værdighed og selvbestemmelse og tager altid udgangspunkt i den enkeltes værdier og behov.
Om stillingen:
Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt, gerne med bred erfaring. Du bliver en del af et team hvor samarbejde, ansvarlighed og fokus på de gode løsninger er nogle af de centrale værdier i opgaveløsningen.
Ældreboligerne Møllehøj holder til på Lokalcenteret Møllehøj, i Karlslunde landsby, hvor vi kommer hos de omkring 55 borgere der bor i ældreboligerne omkring plejecenteret. Vi er en blanding af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker samt en fysioterapeut.
Vi er i gang med at arbejde hen mod en samlet enhed på Møllehøj og vil derfor have samarbejde med plejehjemsboligerne også, vi håber du vil bidrage ind i dette samarbejde.
Vi forventer, at du:
- Har uddannelse og autorisation som social- og sundhedsassistent
- Har et fagligt stærkt fundament og gerne med relevant erfaring
- Arbejder rehabiliterende med borgeren i centrum
- Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar i dagligdagens opgaver
- Har gode kommunikationsevner og er anerkendende i din tilgang til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere
- Behersker dansk i både skrift og tale
- Har erfaring med IT dokumentationspraksis, der anvendes Nexus i Greve Kommune
Vi tilbyder:
Vi garanterer en introduktionsperiode, som er tilpasset til dig, samt en mentor fra du starter.
Hvis du er bange for at mangle faglige udfordringer, kan du pakke bekymringerne væk. Vi kan se, at borgerne, der kommer for at bo her, i stigende grad er svækkede og har brug for kompleks pleje og omsorg. Der er derfor fortsat mange sundhedsfaglige opgaver. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, da det er sådan, vi sikrer mest livskvalitet samt de gode forløb for borgerne.
Vi er en arbejdsplads med lydhør og nærværende ledelse, vi har et godt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring samt fastlagt undervisning om relevante emner vi arbejder med i dagligdagen.
Vi arbejder med individuel kompetenceudvikling, og benytter My Med Cards.
Arbejdstid:
Stillingen er en dagvagtsstilling på fuld tid med weekendvagt hver 2./3. weekend.
Ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst.
Det er en del af Greve Kommunes ansættelsespolitik, at der fremvises straffeattest, ligesom vi vil indhente en reference, efter aftale med dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Simone Aagaard på mail: eller tlf: 51153387 eller plejecenterleder Tatjana Frimurer på [email protected] eller tlf: 20517829.
Du kan finde mere information om Greve Kommune på www.greve.dk
Der er ansøgningsfrist d. 25. februar 2026
Samtaler afholdes d. 26 og 27. februar 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 25. februar 2026
Afdeling: Møllehaven 2 2690 Karlslunde
Lokation: Ældreboligerne på Møllehøj
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
