Sundhedsfaglig medarbejder søges til Nexøhuset

Bornholms Regionskommune



Nexøhuset søger en sundhedsfaglig medarbejder.

Er du uddannet Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent vil vi meget gerne høre fra dig her i Nexøhuset.

I huset samarbejder ca. 50 medarbejdere om at tilbyde 14 beboere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne så høj livskvalitet, indflydelse på eget liv og selvbestemmelse som muligt.

Vi samarbejder på tværs af fagligheder og roller for at hjælpe og støtte beboerne i alle hverdagens tiltag.

Vi er pædagoger, pædagogiske assistenter, social og sundhedsassistenter, ergoterapeut samt ikke-faguddannede medhjælpere, og vi hjælper sammen beboerne i det daglige for at give dem den bedst mulige tilværelse.

Vi har stort fokus på at arbejde med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, selvbestemmelse og indflydelse på eget liv. Det er derfor vigtigt for os, at du kan påtage dig ansvaret med at skabe gode relationer til beboere, kolleger og pårørende – og at du har hjertet på rette sted og finder glæde ved at hjælpe andre. Lyder det som dig?

Vi tilbyder varierede og alsidige opgaver, da alle vores beboere er forskellige og har behov, som varierer fra person til person. De fleste er kørestolsbrugere og har begrænset eller intet verbalt sprog. Det er derfor vigtigt, at du kan moderere dit tempo og din tilgang i forhold til den enkelte beboer. Til gengæld tør vi godt love, at dine arbejdsdage ikke bliver ens, og at du vil møde nye spændende udfordringer.

Vi hjælper og støtter beboerne i alle hverdagens tiltag, såsom påklædning, personlig pleje, måltider, medicin og aktiviteter som ture ud af huset, sanserum mm.

Vores omgangstone er uformel og god, og vi har jævnligt supervision, faglige oplæg, samt personale -og temamøder.

Nexøhuset er et helhedstilbud, hvor beboerne er fordelt på to grupper. Huset er nyrenoveret og ombygget, så alle beboerne har egen lejlighed og store lyse fællesarealer. Derudover har vi flere snoezelrum, f.eks. kuglebad, vandseng, terapibad, sauna m.m., hvor vi arbejder med at tilbyde beboerne relevant stimulering af sanserne.

Huset ligger ned til vandet og tæt på centrum, hvilket giver beboerne gode muligheder for både at komme ud i naturen og ind til byen.

Forventninger til dig:

• at du er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller har anden relevant uddannelse
• at du har lyst til løbende kompetenceudvikling for på den måde at yde den bedst mulige pleje og omsorg for beboerne på nexøhuset, som ofte har mange komplekse behov
• at du bidrager med din faglighed omkring medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation
• at du interesserer dig for det pædagogiske arbejde
• at du kan indgå i tværfagligt samarbejde, så der skabes sammenhæng omkring den enkelte beboer
• at du er nysgerrig på og åben for pædagogisk udvikling og nye tilgange
• at du er fleksibel, engageret og kan tage initiativ
• at du er omstillingsparat og optaget af at møde beboernes ønsker og behov
• at du har fokus på beboernes liv som helhed
• at du møder beboerne med empati, respekt og ligeværd
• at du er en god og loyal kollega

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.

Ansøgningsfrist
19-03-2026

Samtaletidspunkt
i uge 13

Ansættelsesdato
01-05-2026

Kontaktperson
leder af Nexøhuset
Lonnie Beijer Hald
56926448 / 30181936

Arbejdssted
Nexøhuset
Stenbrudsvej 23, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads.

Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!