Er du social- og sundhedsassistent og trives du med at arbejde om natten?
Region Hovedstaden
Vi søger en ny kollega, fortrinsvis i nattevagter, til intensivt døgnafsnit A2, der som en del af Ny Psykiatri Bispebjerg er beliggende i helt nye bygninger.
Hverdag og arbejdsopgaver på A2
Vores nye, moderne og lyse rammer, med store fællesområder, aktivitetsmuligheder og grønt udsyn danner rammen for vores psykiatriske sygepleje til afsnittets 16 patienter.
Her bliver dine kerneopgaver, i samarbejde med speciallæger, at bistå med den akutte psykiatriske udredning og behandling indenfor en kortere tidsperiode, idet den maksimale indlæggelsestid i afsnittet er ca. 12 døgn.
Indenfor de første 7 døgns indlæggelse, vurderer vi, om patienten skal viderevisiteres til stationært afsnit eller ambulant opfølgning.
Kommunikations- og relations arbejdet vægtes højt og den enkelte patients behov, ønsker og ressourcer danner grundlag for sygeplejen i afsnittet.
Vi har særligt fokus på patient- og pårørendesamarbejde, nedbringelse af tvang, konflikthåndtering og arbejdsmiljø.
Flere gode grunde til at du skal søge job hos os
- Du får en grundig introduktion og undervisning indenfor diagnostik, psykiatrisk sygepleje og paraklinik -herunder monitorering med EKG og blodprøver.
- Der er særligt fokus på somatiske problemstillinger med henblik på differential diagnostik.
- Du får en høj grad af medindflydelse i forhold til sygepleje, rutiner og procedurer i afsnittet.
- Vi vægter et godt arbejdsmiljø med stor fokus på trivsel, udvikling og sikkerhed.
- Du bliver en del af et team, der samarbejder tæt og altid hjælper hinanden.
Vi har et intensivt læringsmiljø med intern undervisning og mulighed for eksterne kurser og videreuddannelse.
Til afsnittet er der tilknyttet sygeplejerske med klinisk specialist funktion og superviserende psykolog.
Hvem er du?
Vi søger en autoriseret social- og sundhedsassistent der:
- Trives med at arbejde om natten.
- Brænder for arbejdet med mennesker med psykiske lidelser.
- Er ansvarsbevidst, engageret, fleksibel og selvstændig.
- Ønsker at arbejde inddragende og konfliktnedtrappende.
- Evner at skabe ro og tryghed.
- Har gode samarbejdsevner og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
- Hos os er det kun dig selv, der sætter begrænsningerne for din faglige udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fortrinsvis nat, med weekend vagt hver anden eller tredje uge.
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Du vil blive ansat primært i nattevagter.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Tiltrædelsesdatoen aftaler vi sammen.
Interesseret?
Søg stillingen via link på siden senest den 5. marts 2026.
Nærmere oplysninger om stillingen og stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til oversygeplejerske Tina Niclasen på 38647404.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Psykiatrisk Center København er nu landets største psykiatriske center.
Vi arbejder målrettet med patient-og pårørendeinddragelse samt recovery-orienteret indsats i rammerne af en kognitiv miljøterapi.
Centrets 5-års strategi- og behandlingsplan har til hensigt at udvikle behandlings, uddannelses- og forskningsområderne samt arbejdsmiljøet.
Du kan finde flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside www.psykiatri-kobenhavn.dk eller om Psykiatri i Region Hovedstadens som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.
Ansøgningsfrist: d. 5. marts 2026
Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
