Peer-medarbejder til P50 – Psykiatrisk Afdeling Odense
Region Syddanmark
Peer-medarbejder til P50 i Odense søges
Har du personlige erfaringer med psykisk sydom, som kan være med til at gøre en forskel?
Vi søger en engageret og empatisk peer-medarbejder til vores psykiatriske sengeafsnit: P50.
Stillingen er på 12 timer om ugen, som fordeles over minimum tre dage. Du vil samarbejde med vores andre peer-medarbejdere på afdelingen.
En peermedarbejder er en person, der har levede og bearbejdede erfaringer med psykisk sygdom, og som bruger disse erfaringer professionelt til at støtte patienter i psykiatrien.
Som peermedarbejder bliver du en vigtig del af teamet, hvor du med din personlige erfaring med psykisk sygdom og recovery kan støtte patienter i deres egen proces og bidrage til at skabe håb, forståelse og samarbejde i behandlingsforløbet.
Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter, terapeuter m.fl., hvor du bidrager med din unikke viden fra at have været patient.
Du skal være parat til at tale om dine egne erfaringer med psykisk sygdom og være med til at skabe håb og mening for patienterne.
Ansættelsestidspunkt
Den 1. maj 2026 eller efter aftale.
Dine arbejdsopgaver
- Være tilgængelig i miljøet og skabe nærvær og mulighed for relevante aktiviteter
- Samtaler med patienter – støtte, spejling og håb gennem din egen erfaringsbaserede viden
- Tilbyde støtte til aktiviteter i civilsamfundet
- Bidrage til at skabe et miljø præget af ligeværd, respekt og åbenhed
- Samarbejde med det fagprofessionelle personale omkring patientforløb
- Bidrage til udviklingen af peer-indsatsen på afdelingen
- Understøtte det tværsektorielle samarbejde
- Holde dig opdateret med tilbud i Odense
Vi søger en peer som
- Har afsluttet folkeskolens 9. klasses afgangsprøve
- Har personlig erfaring med psykisk sygdom og er kommet et godt stykke i sin egen recovery
- Gerne er bevilliget fleksjob eller er på førtidspension
- Har lyst og mod til at bruge sine erfaringer professionelt til gavn for patienterne
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- Kan indgå i et tværfagligt miljø med faglig nysgerrighed og respekt
- Som er bevidst om de følelsesmæssige krav, der kan følge med, og kan balancere nærhed og afstand i arbejdet
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde, hvor din personlige historie bliver en styrke
- Et fagligt engageret miljø med fokus på inddragelse og recovery
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et spændende og afvekslende job med god mulighed for at bidrage til udviklingen på afsnittet
- En struktureret introduktion i samarbejde med andre peers
Hvem er vi?
P50 er et akut døgnafsnit, der varetager pleje og behandling af borgere med psykisk sygdom inden for alle diagnoser.
Vi er et integreret psykiatrisk sengeafsnit med plads til 24 patienter.
Vi har 11 åbne sengepladser, 4 lukkede sengepladser, 6 sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser og 3 sengepladser til patienter i patientstyrede senge.
Det betyder, at vi både har korte intensive forløb med udredning i fokus og længere forløb, hvor det er muligt at arbejde helhedsorienteret og recovery-orienteret.
Se også vores Instagram profil på @psykiatri_odense_p50
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale.
Løn og overenskomst ved FOA.
Afdelingen er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden.
Der indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 15. marts 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 20. marts 2026.
Vil du have en rundvisning eller har du spørgsmål og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mette Marensgaard Pedersen eller stedfortræder Mateo Hemade på tlf.nr.99 44 92 20. Du kan også sende en mail på
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Peer-medarbejder
Arbejdstid: 12
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 15-03-2026
Ansøgningsfrist: d. 15. marts 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.