Socialfaglig medarbejder med teamkoordinatorfunktion søges til barselsvikariat
Svendborg Kommune
Botilbuddet Vestereng søger en barselsvikar pr. 1/5-26
Vil du være med til at sikre den faglige røde tråd for 29 borgere – og samtidig være en synlig faglig drivkraft i et stærkt tværfagligt miljø?
Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar til en kombineret stilling som socialfaglig medarbejder og teamkoordinator på Vestereng.
Om Vestereng:
Vestereng er et bo- og aktivitetstilbud efter Servicelovens §105/85 for voksne med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Her bor 29 borgere i alderen 40–80 år fordelt på tre afdelinger: Nord, Øst og Vest.
Borgerne har meget forskellige forudsætninger og diagnoser – herunder fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, syndromer, psykiatriske diagnoser og demens. Fælles for alle er behovet for høj specialiseret faglighed, tydelig struktur, genkendelighed og individuelt tilpasset støtte – herunder pleje og ADL-opgaver.
Vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, hvor delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.
Vores faglige fundament:
På Vestereng arbejder vi blandt andet med:
- KRAP (anerkendende tilgang)
- Neuropædagogisk tilgang
- Rehabiliterende tilgang
- LA2U (uddannelsesforløb påbegyndt i 2025)
Vi prioriterer høj faglighed og kontinuerlig udvikling gennem:
- Faglig sparring
- Team- og pædagogmøder
- VISO-forløb
- Supervision
- Tværfagligt samarbejde
I bodelen er ansat pædagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere/omsorgsmedhjælpere. Derudover har vi eget køkken og vaskeri.
Om stillingen:
Som teamkoordinator får du en central rolle i at sikre den faglige retning og udvikling i tæt samarbejde med lederteam, faglig koordinator og de to øvrige teamkoordinatorer.
Du bliver:
- Faglig sparringspartner for dit team
- Primær tovholder på målarbejdet
- Medansvarlig for at omsætte faglige metoder til praksis
- Med til at sikre sammenhæng og kvalitet i dokumentationen
Teamkoordinatorfunktionen udgør ca. 6 timer ugentligt. Resten af tiden indgår du i den daglige drift med dag- og aftenvagter samt hver anden weekend. Du vil desuden være vejleder for 2–3 borgere.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog, ergoterapeut eller fysioterapeut
- Har erfaring med – eller stærk interesse for – målgruppen
- Kan oversætte faglige metoder til praksisnære handlinger
- Arbejder struktureret med mål (fx SMART eller lignende)
- Er stærk i dokumentation og skriftlig formidling
- Har overblik, organisatorisk sans og handlekraft
- Trives med ansvar og kan holde den faglige røde tråd
- Er en engageret sparringspartner og god samarbejdskollega
- Sætter borgeren i centrum – altid
Vi tilbyder
- Et stærkt tværfagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger
- En kompleks og meningsfuld borgergruppe
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling
- Indflydelse og medansvar
- Kompetenceudvikling og efteruddannelse
- Supervision
- Faglig sparring i koordinatorteamet
Vil du være med til at gøre en forskel – både for borgerne og for den faglige udvikling?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse:
Arbejdstid: Vi har en rullende 4 ugers vagtplan med blandede morgen og aftenvagter, samt arbejde i hver anden weekend året rundt. Derudover arbejder vi på skift jul, nytår og andre helligdag. Der er ikke døgnvagter.
HR-afdelingen indhenter straffeattest på ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning, at attesterne er tilfredsstillende ift. stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Vestereng og vores borgere, anbefaler vi, du kontakter stedfortræder/sygeplejerske Kamilla Lautrup tlf. 23848653 eller faglig koordinator Kathinka Eriksen tlf. 23267848 på hverdage mellem klokken 9-15.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: søndag den 1. marts 2026
Udvælgelse af ansøgere og indkaldelse til samtaler sker uge 10.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Stillingen er på 37 timer, andet timeantal kan ønskes. Tiltrædelse d. 01.05.2026, eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesforhold er ifølge overenskomst på området.
Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Vestereng
Ansøgningsfrist: 01 March 2026
Placering: Vestereng, 2, 5881, Skårup Fyn
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
