SSA til aftenvagt på plejecenter – hvor faglighed og overblik tæller
Varde Kommune
Aftenvagten er dér, hvor overblikket skal være skarpt og beslutningerne sidde lige i skabet – du behøver ikke være superhelt, men fagligt stærk, menneskelig og klar på at tage ansvar, når dagen går på hæld.
Derfor søger vi på Lyngparken Øst en social- og sundhedsassistent til aftenvagt, som kan lide at tage ansvar og har overskud til at møde både borgere, pårørende og kolleger med ro, humor og faglig stolthed.
Lyngparken Øst er et plejecenter, der danner rammen om hjem og bolig for 33 beboere – hvoraf de 7 af boligerne, er midlertidige boliger. Vi ligger tæt på naturskønne omgivelser – men stadig tæt på Varde by.
Vi arbejder for en hverdag med indhold, nærvær og fællesskab – altid med respekt for den enkelte beboers ønsker og ressourcer.
Hvem er du?
- Uddannet social- og sundhedsassistent med faglig forståelse for pleje, omsorg og de sundhedsfaglige opgaver der følger med.
- Faglig, rolig og ansvarlig i din tilgang. Du kan prioritere opgaverne, skabe struktur på din arbejdsdag og handle på ændringer i borgernes tilstand – også i situationer, der kræver selvstændige beslutninger.
- Stærk samarbejdspartner, der indgår professionelt i det tværfaglige samarbejde med øvrige faggrupper og arbejder rehabiliterende og ud fra tilgangen om personcentreret omsorg.
Hvad tilbyder vi?
- Selvvalgt arbejdstid, med mulighed for indflydelse på din egen vagtplan.
- Høj trivsel, gode kolleger og en glad og positiv arbejdsplads.
- Nærværende ledelse med fokus på dialog, tillid og faglig sparring i hverdagen.
- Grundig introduktion gennem et struktureret onboardingprogram, så du får en tryg og god start hos os.
- Stærkt kollegialt fællesskab hvor faglighed og godt humør går hånd i hånd.
- Et job med mening hvor din indsats gør en forskel i beboernes liv.
Ansættelsesforhold
Fastansættelse med tiltrædelse efter aftale og senest 1. maj 2026.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem KL og FOA.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Ansøgningsfrist: 8. marts 2026.
Samtaler afholdes i uge 11 og 12.
Spørgsmål til stillingen: Plejehjemsleder Kristina Thorning, tlf.: 79 94 62 09 eller mail
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Demensenheden Lyngparken
Ansøgningsfrist: 08 March 2026
Placering: Lyngparken, 6800, Varde, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
