Har du det sorte bælte i dokumentation? – og vil du bl.a. have ansvaret for den pædagogiske og socialfaglige dokumentation på Søndbjerggård – så læs m

Den selvejende institution Søndbjerggård



Er du pædagog, socialrådgiver, eller med anden relevant uddannelse - og har du lyst til ansvar indenfor vores dokumentationspraksis - og samtidig indgå i døgn-rul?
Den selvejende institution Søndbjerggård er et døgndækket opholdssted (rådighedsvagt mellem kl. 23 og 07) og STU/beskæftigelsestilbud for unge med særlige behov mellem 16 og 30 år. Målgruppen er unge med en ujævn kognitiv profil mellem lettere mental retardering til nederst i normalområdet - herudover med diverse tillægsdiagnoser som fx ASF og ADHD.
Søndbjerggård tilbyder udover vores bo-del/ophold - jf. SEL § 107 og BL § 46, - et erhvervsrettet STU/beskæftigelsestilbud på 3 linjer: Landbrug, dyr og have/anlæg, Køkken, ernæring og service samt Butik, bæredygtighed og kunsthåndværk.

Om stillingen – vi tilbyder dig både faglighed, fællesskab og fleksibilitet
Vi tilbyder en fast stilling med fokus på dokumentation indenfor vores elevers STU eller beskæftigelsestilbud og indenfor deres ophold efter enten Barnets Lov eller Serviceloven. Myndighed harkrav på individuel, fokuseret og velfunderet dokumentation på deres borger og det sætter vi et særligt fokus på at imødekomme på Søndbjerggård.

I den del af stillingen hvor du indgår i døgnvagter, er der et større fokus på elevernes fritid. At skabe et hjemligt og rart Søndbjerggård, støtte til ADL opgaver og hvor der skal være plads til det sociale, til en individuel snak og til X factor en fredag aften.

Dine primære opgaver vil være:

  • Internt samarbejde med øvrigt personale om dokumentation – interviewmøder.
  • Overblik og dokumentation i UNO IT over forløbsplaner, ressourcepapirer og uddannelsesbeviser.
  • Overblik og dokumentation på vores elevers handleplaner i dagbogssystemet SOFUS.
  • Kontakt og formidling til myndighed og UU, samt koordinering af opfølgningsmøder mm.
  • Skabe skriftligt overblik over vores elevers kontinuerlige progression ud fra indsatsmål og delmål.
  • Planlægge og tage del i fælles ADL undervisning med kollega hver anden fredag.
  • Indgå i vagtordning med dagvagter og døgnvagter – dog undtaget lørdag- og søndagsvagter.
  • Særligt fokus på relationsarbejde, omsorg, tillid og tilstedeværelse.

Om dig – og vores forventninger

  • Du har lyst til at være med til at skabe din egen stilling og er fleksibel i opgaveløsningen.
  • Du har en fornemmelse for krav og behov hos myndighed og UU.
  • Du har kendskab til og forståelse for anerkendende, ressourcefokuseret, progressiv dokumentation.
  • Du har gerne praktisk erfaring med KRAP. Dette er dog ikke et krav.
  • Du er skriftlig stærk og du forstår hvor afgørende god dokumentation er på vores felt.
  • Du formår at arbejde struktureret og med overblik over forløbsplaner og handleplaner.
  • Du tager ansvar ind i dit arbejde, har fokus på det relationelle og deler vores værdier.
  • Du er idérig, handlekraftig, rolig og robust.

Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. maj 2026. Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Du vil indgå i både dag- og døgnvagter. Dagvagter fra 8.30 til 15.00 eller 16.00. Døgnvagter fra 8.30 til 09.00.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte forstander Henriette Rud, telefon 25343717 eller arbejdsmiljørepræsentant Maria Busk Sørensen, telefon 26160390, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist
Vi modtager din ansøgning og supplerende materiale via mail: senest den 12. marts 2026 kl. 08.00. Vi forventer at afholde 1. runde samtaler den 19. marts. Såfremt det vurderes nødvendigt med en 2. samtale, afholdes disse den 20. marts.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.03.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.03.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!