Sundhedsfaglige medarbejdere søges til efteruddannelse i Brystkræftscreenings-programmet i screeningsenhederne i Viborg, Randers og Holstebro
Region Midtjylland
Hospitalsenhed Midt, Røntgen og skanning, Brystklinikken, Regionshospitalet Viborg, søger sundhedsfaglige medarbejdere med engagement, fleksibilitet og faglig stolthed til faste stillinger i Brystkræftscreeningsprogrammet med ansættelse pr. 1. maj og 1. august 2026 eller efter aftale. Der skal ansættes i Viborg, Randers og Holstebro. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med vagter i screeningsenhederne og på sigt mulighed for vagter i Brystklinikken der er placeret i RH Viborg.
Om stillingen
- Er du sundhedsfaglig uddannet og vil du have screeningsenhederne i Randers, Viborg eller Holstebro som arbejdsplads? Der tages hensyn til din bopæl i forhold til primært arbejdssted.
- Du vil have rotation til en enhed, ud over din primære enhed. Enheden afhænger af din bopæl.
- Uddannelsen strækker sig over 20 uger fordelt mellem teori og praksis. Forløbet har 300 lektioner inkl. en afsluttende prøve. Uddannelsens teoretiske forløb foregår på Professionshøjskolen Absalon i Næsteved/Campus Næstved. Du modtager løn under uddannelsesdelen, og din transport, diæter og overnatning i Næstved dækkes. Du kan læse om den teoretiske del her:
https://phabsalon.dk/videreuddannelse/find-uddannelser-moduler-og-kurser/mammografiassistent - Den praktiske del afsluttes med at 200 af dine undersøgelser kvalitetsvurderes efter gældende PGMU kriterier, som er et klassifikationssystem til kvalitetsvurdering af mammografiscreeningsbilleder.
- Denne vurdering foretages af de specialeansvarlige radiografer fra Brystklinikken og denne vurdering skal bestås.
- To gange om året bliver et udvalg af dine billeder PGMU kvalitetsvurderet for at sikre en høj kvalitet i det daglige arbejde. Disse vurderinger skal også bestås.
Åbent hus
- Vi holder åbent hus i screeningsenhederne fra kl. 15.15-16.30Viborg den 5. marts
Regionshospitalet Viborg, Toldbodgade 12, 8800 Viborg
Holstebro den 4. marts
Center for Sundhed, Stationsvej 35, 7500 Holstebro
Randers den 2. marts
Randers Sundhedshus, Biografgade 3, 8900 Randers C
Om dig
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med minimum 2 års relevant erhvervserfaring inden for sundhedsområdet – eller har en mellemlang videregående sundhedsuddannelse.
- Har lyst og motivation til at uddanne dig til brystkræftscreeningsassistent og indgå i et struktureret oplæringsforløb i et nyt fagområde og kan modtage vejledning og instruktioner på en konstruktiv og reflekterende måde.
- Trives med kort kontakt til mange kvinder/patienter dagligt og har fokus på den enkelte kvindes behov.
- Arbejder selvstændigt, hurtigt og præcist med stor opmærksomhed på kvalitet og billedkvalitet
- Du samarbejder loyalt, respektfuldt og fleksibelt og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
- Du trives i et foranderligt arbejdsmiljø og bevarer overblikket – også i travle situationer.
- Du er fagligt engageret og motiveres af at arbejde med kvalitet.
- Du tager ansvar for eget arbejde og forholder dig kritisk og reflekteret til din praksis.
Vi tilbyder
- En udfordrende og spændende hverdag, med afvikling af screeningsundersøgelser, hvor kvalitet og kvinder/patienter er i centrum.
- Et stærkt arbejdsfællesskab præget af teamwork og samarbejde med dygtige kolleger, hvor du kan være med til at udvikle og optimerer screeningsenhederne.
- Faglig sparring med erfarne kolleger og specialeansvarlig samt grundigt oplæringsforløb og certificering i brystkræftscreening.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en afdeling i fortsat udvikling.
- Fokus på åbenhed, trivsel og et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
- To årlige temadage.
- En vagtfri stilling på 37 timer ugentligt, fri på helligdage og i weekender.
Om os
Under Brystklinikken er der tre screeningsenheder - Viborg, Randers og Holstebro. Screeningsenhederne udfører dagligt hver ca. 75 screeninger. Kvinderne kommer hovedsageligt til screeningsenhederne i forbindelse med brystkræftscreeningsprogrammet. Det er et screeningsprogram for alle kvinder mellem 50 og 70 år, som består af en røntgenundersøgelse – en mammografi.
Vi ser os selv som en attraktiv arbejdsplads, hvor der ses muligheder frem for begrænsninger. Et sted, hvor der er mulighed for udvikling, og hvor medarbejder inddragelse og ansvar er en vigtig faktor for at skabe en spændende hverdag.
Hos os er der mulighed for specialisering, oplæring og kompetenceudvikling, når man er kommet grundigt ind i det daglige arbejde i afdelingen.
Om Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt
Den 1. september 2024 blev de radiologiske enheder på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg/Skive fusioneret til en afdeling. Det betyder, at Røntgen og Skanning, Hospitalsenhed Midt er en af de største radiologiske enheder uden for et universitetshospital.
Regionshospitalet Viborg er akuthospital for 241.000 borgere i kommunerne Viborg, Silkeborg og Skive. Det aktuelle radiologiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg. Vi udfører MR, CT, UL, gennemlysning og røntgen med tilhørende interventioner. De mere komplekse undersøgelser udføres i Viborg.
Det mammaradiologiske område arbejder tæt sammen med mammakirurgi, - patologi og - onkologi, og optageområdet strækker sig fra øst til vest i hele Region Midtjylland.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen og Skanning.
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til Overradiograf Mette S. Villadsen på tlf. nr. 20525925.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal sendes elektronisk og være os i hænde senest onsdag den 11. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 20. og 23. marts 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Røntgen og Skanning, Brystklinikken plejen
Ansøgningsfrist: 11 March 2026
Placering: Heibergs Alle, 4, 8800, Viborg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Midtjylland
Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.
