Social- og sundhedsassistent til Hjemmeplejen VEST
Rebild Kommune
Social- og sundhedsassistent søges - Vil du være med i vores nye akutte SSA-indsats og skabe fremtidens helhedspleje?
Vi i Hjemmepleje Vest søger dygtige og engagerede social- og sundhedsassistenter, der vil være med til at styrke fremtidens helhedspleje og skabe tryghed for vores borgere.
Vi arbejder i faste tværfaglige teams som en del af den nye ældrelov, og vi prioriterer derfor de borgernære indsatser endnu højere.
Vores mål er at skabe mere sammenhæng, højere kvalitet og stærkere faglighed i hverdagen – så borgerne oplever den tryghed og nærhed, de har brug for.
Som noget nyt ønsker vi at prioritere én SSA til akutte opgaver i dagligdagen, for at skabe en øget trivsel, samt en hverdag hvor det er muligt at være mere nærværende i sine opgaver. Funktionen vil gå på skift imellem vores social- og sundhedsassistenter. Det giver dig mulighed for at spille en vigtig rolle i både vores akutte indsatser, vores faglige udvikling og Helhedspleje.
Om os
Hos os i Hjemmeplejen Vest er vi i alt fire teams
- Tre teams som kører i Støvring, Øster Hornum og omegn dag og aften.
- Et team, der hjælper borgere i hele Rebild Kommune om natten
Vores arbejde bygger på tværfaglighed og stærke samarbejdsrelationer. Derfor består vores teams af SOSU’er, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og visitator – og vi kan kalde på andre fagligheder, når der er brug for det.
Som en del af implementeringen, af den nye ældrelov mødes vi ugentligt i tværfaglige møder, hvor alle faggrupper deltager. Her koordinerer vi, drøfter borgere og finder fælles løsninger.
Derudover tilbyder vi løbende faglig sparring. Det betyder, at du aldrig står alene med faglige overvejelser, og du har gode muligheder for at udvikle din praksis.
Vi har også en faglig teamkoordinator, som hjælper med sparring, kvalitet og udviklingsarbejde i hverdagen.
Vores kultur
Vi tror på at tæt samarbejde og vidensdeling skaber den bedste pleje for borgerne – og det bedste arbejdsmiljø for os som medarbejdere.
Derfor er vores teamvision:
“Sammen er vi unikke”
Fordi vores styrke ligger i fællesskabet og den brede faglige palet.
Om stillingen
- Blandet vagter, men primært dagvagter
- Weekendvagt hver 3. weekend
- Du bliver en del af et stærkt og fagligt dygtigt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med mulighed for stor selvstændighed og ansvar
- Grundig introduktion og oplæring, tilpasset din erfaring og kompetencer
- Mulighed for faglig udvikling og sparring – både i teamet og med vores faglige koordinator
- Engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Et team med humor og sammenhold hvor vi har fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har lyst til at arbejde med borgere i eget hjem
- Er fleksibel og kan samarbejde på tværs
- Har et positivt og professionelt mindset og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Er fortrolig med IT som dokumentationsredskab – kendskab til Nexus er en fordel, men ikke en forudsætning
Hvis du har lyst til at være en del af en hjemmepleje i udvikling – hvor faglighed, samarbejde og borgernes behov er i centrum – så glæder vi os til at høre fra dig.
Praktisk info
- Ansøgningsfrist: Fredag den 6. marts. 2026 kl. 12.00.
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
- Arbejdssted: Hjemmepleje Vest, Støvring, Rebild Kommune.
- Samtaler afholdes: Løbende samtaler.
Vil du vide mere om jobbet?
Kontakt leder af Hjemmeplejen Vest Maria Pinstrup Nonboe på telefon 99 88 85 91 eller mail .
Aflønning sker efter aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Hjemmeplejedistrikt Vest
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Leder Maria Pinstrup Nonboe
Tlf. 99 88 85 91
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rebild Kommune
Med lidt under 30.000 indbyggere er Rebild Kommune en af de mindre kommuner i Danmark. Vi er placeret i hjertet af Himmerland midt i en enestående smuk natur og tæt på det nye regionscenter i Aalborg. Via motorvejen og tognettet med nærbane og IC3-forbindelse er der gode forbindelser til både regionscentret og til resten af Danmark, så det er nemt at pendle både til og fra.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
