Fleksibel social- og sundhedshjælperuddannelse på deltid (SSH)

Vejen Kommune



Tag springet – bliv faglært på en nedsat tid.
For dig, der ønsker en uddannelse på nedsat tid
Drømmer du om at gøre en forskel for mennesker i hverdagen – og samtidig tage din uddannelse på en måde, der passer til dit liv?
Som Social- og Sundhedshjælper får du en central rolle i at støtte borgere, der har brug for hjælp, omsorg og nærvær. Du bliver en vigtig del af deres hverdag og hjælper dem til at leve et aktivt, værdigt og trygt liv – enten i hjemmeplejen eller på plejecenter.

Uddannelsen er for dig, der:

  • gerne vil være faglært Social- og Sundhedshjælper (SSH)
  • ønsker en fleksibel uddannelse på nedsat tid
  • er fyldt 25 år – eller bliver det inden den 1. januar 2029

Sådan er uddannelsen bygget op
Uddannelsen består af 5 AMU-moduler, hvor du er:

  • i skole 2-3 dage om ugen
  • i praksis resten af tiden

Skoledage: kl. 8.00 – 14.00
Skole: Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg

Opstart: Det første modul på skolen starter en 25. august 2026

Mellem modulerne på skolen arbejder du i praksis, hvor du får mulighed for at lære faget at kende og arbejde med den lærte teori i praksis.

Uddannelsen afsluttes med en sidste skoleperiode og en eksamen. I denne periode bliver du ansat som social- og sundhedselev, så du kan gå til eksamen og færdiggøre din uddannelse som faglært.

Praktik – sådan fungerer det
Er du allerede ansat som ufaglært SOSU-hjælper i Vejen Kommune?
Så kan du som udgangspunkt tage din praktik på din nuværende arbejdsplads, hvis både du og din leder ønsker det.

Har du endnu ikke et job som ufaglært SOSU-hjælper – eller ønsker du en anden praktikplacering? Så hjælper vi dig med at finde et godt praktiksted.

Praktikken foregår på deltid - 30 timer, og du får støtte fra din kollegaer og en oplæringsvejleder som hjælper dig med at koble teori til praksis.

Du skal forvente både dag-, aften- og weekendvagter, så du får erfaring med alle dele af arbejdet.

Derfor er uddannelsen et godt valg
Du får en bedre balance mellem arbejde, uddannelse og privatliv
Du får løn efter overenskomst under hele uddannelsen
Du får samme faglige niveau og indhold som via den almindelige SSH-uddannelse
Du bliver faglært samtidig med, at du er i arbejde

Hvad forventer vi af dig?
At du er (eller fylder) 25 år inden 1. januar 2029
At du er empatisk, tålmodig og oprigtigt interesseret i at hjælpe andre

At du kan være fleksibel og trives i forskellige arbejdssituationer

At du er nysgerrig og ikke er bange for at stille spørgsmål – også ”hvorfor?”

Vil du i gang?
Vi afholder løbende samtaler, og vil opfordre dig til at søge i god tid, så du er sikker på en plads på holdet.

Vi glæder os til at høre fra dig og hjælpe dig videre på vejen mod en faglært fremtid!

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores Uddannelseskoordinator Rianne van Santen, telefon 40 49 09 46 eller Line Korsbæk telefon 30 17 09 07

Afdeling: Social- og sundhedselever

Ansøgningsfrist: 31 July 2026

Placering: Østergade 28, 6630, Rødding, Denmark


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Praktikplads
Ansøgningsfrist d. 31.07.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.07.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!