Afløser i hjemmeplejen og rengøring - Distrikt Stoholm
Viborg Kommune
- Ansættelsessted
Distrikt Stoholm - Arbejdstid
Fuldtid - Ansættelsesvilkår
Midlertidig ansættelse - Tiltrædelse
1. august 2026 - Ansøgningsfrist
30. juni 2026 - Kontakt
Jane Nørgaard Jeppesen
21 57 04 65
Distrikt Stoholm søger tilkalde- og sommerferievikarer
I Distrikt Stoholm arbejder vi målrettet med at støtte borgerne i at bevare deres funktionsevne og leve et så selvstændigt liv som muligt. For os handler det om at yde pleje, støtte og vejledning i hverdagen, så borgerne får mulighed for at klare mest muligt selv. Vi har fokus på at forebygge sygdom og styrke borgernes livskvalitet, så de oplever tryghed og selvbestemmelse i eget hjem.
Distriktet har indmødested på plejecenter Birkegården i Stoholm, og dækker både land og by. Distriktet består af to teams i dagvagt samt ét team i aftenvagten.
Hvem søger vi?
Vi søger afløsere til hjemmepleje og rengøring. Erfaring er ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og møder dem med respekt og empati. Du bliver en del af et fleksibelt og engageret team.
Som sommerferievikar skal du hjælpe med at dække ferieperioden ind, hvor mange fastansatte afvikler deres ferie.
Som tilkaldevikar skal du kunne træde til på både hverdage og i weekender, når vi mangler.
Stillingerne kan være på et varierende timetal, og vagterne kan ligge både i dag- og aftentimer, på hverdage i weekender.
Arbejdsopgaverne er som følger:
- Personlig pleje og støtte i hverdagen
- Udlevering af medicin
- Rengøring, tøjvask og andre praktiske opgaver
- Dokumentation
Vi forventer, at du:
- kan arbejde selvstændigt
- er mødestabil
- er fleksibel og har gode samarbejdsevner
- har kørekort (egen bil er en fordel, men ikke et krav)
Vi tilbyder:
- en grundig oplæring og sparring
- fleksible vagter
- sommerferievikariat (30–37 timer i uge 27–33)
- et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter fleksibilitet, nærhed og humor højt
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansættelse
Løn og vilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist: den 31. maj 2026
Samtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Jane N. Jeppesen på tlf. 21 57 04 65.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Viborg Kommune
Viborg Kommune ligger centralt i Midtjylland og er en af Danmarks største kommuner med et stærkt uddannelsesmiljø, et aktivt erhvervsliv og en lang historisk tradition som regionalt centrum. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for mere end 95.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.
