Pædagog eller SSA med blik for livskvalitet og trivsel hos mennesker med svære livsvilkår - GENOPSLAG

Ok-fonden



Vi søger dig der har fagligheden og brænder for at yde omsorg og pleje til et menneske med særlige behov og udfordringer.

Du vil komme til at arbejde i en lille gruppe af engagerede og dygtige kollegaer, der har en særlig interesse for borgere med psykiatriske udfordringer. Stillingen er en 1:1 dækning i 12 timers vagter kl.7-19, 36 timer om ugen med weekendvagt i ulige uger.

Har du lyst til at være en del af vores friplejehjem? Trives du med at tage ansvar, skabe høj faglighed i dit team og har du hjerte og hjerne på rette sted? Så er det dig vi søger til vores hold.

Hvem er vi?

Bavne Ager er et friplejehjem, der ligger naturskønt i Gilleleje med gode transportmuligheder tæt på. Med sine lyse og indbydende boliger, skønne fællesarealer og moderne faciliteter, skaber Bavne Ager gode og trygge rammer med fokus på en hjemlig atmosfære. Bavne Ager rummer 72 lejligheder fordelt på 3 lunde: Egelunden, Birkelunden og Kirsebærlunden, hvor der bor en lille gruppe borgere med særlige udfordringer og plejebehov.

Vi søger dig som:

  • Har psykiatrisk erfaring
  • Formår at se mennesket bag udfordrende adfærd
  • Er stærk i din faglighed
  • Er lyttende, tager ansvar og har en positiv indstilling
  • Trives i en udfordrende hverdag og formår at prioritere dine opgaver
  • Er god til dokumentation (Vi arbejder i CURA)
  • Har store samarbejdsevner

På Bavne Ager får du:

  • Gode kollegaer, der brænder for kerneopgaven
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden
  • Tæt faglig sparring med sygeplejersker og terapeuter
  • Nærværende ledelse
  • Personalegoder som måltidsordning, Fitness medlemskab og sundhedsforsikring

Bliv en del af et hus med plads til tryghed, smil og glæde

Medarbejdergruppen består af sygeplejersker, terapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Plejehjemmet er desuden uddannelsessted for studerende og elever og har en fuldtidsvejleder til at koordinere opgaverne.

Vil du vide mere om stillingen?

Er du blevet nysgerrig eller har spørgsmål til os er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og se vores flotte og hyggelige omgivelser. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Du kan kontakte afdelingsleder Nina Keller på 23672013

Ansættelsesproces og løn Ansættelsesdato er hurtigst muligt efter nærmere aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Du skal aflevere straffeattest og referencer.

Afdeling: Bavne Ager (plejehjem)

Ansøgningsfrist: 24 June 2026

Placering: Bavne Ager 1-3, 3250, Gilleleje, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!